(Jeg rydder op bag bloggens forside, og deler en række indlæg, som har ligget LÆNGE, som kladder. Dette blev skrevet i november 2018, men ikke udgivet før nu. Jeg vil gerne allerede indledningsvist tilføje kendskabet til Omsorgspolitisk netværk)

Dette indlæg føles næsten som et afskedsbrev. Jeg skal meget snart, og hellere i dag end imorgen, igang med mit speciale. Det betyder, at bloggen her bliver lagt lidt på hylden, hvilket bliver gjort med et stik i hjertet. Det er mit mørkerødeste hjerteblod, som jeg har delt med jer, men nu er jeg nødt til at prioritere et fokus på specialet, og på mine egne børn i nogle helt nye rammer for dem.

Jeg ønsker virkelig, at alle I kærlige og kloge mennesker, som har læst med her, og som har delt jeres tanker og følelser omkring de her emner med mig, skal kæmpe videre med vores “OMSORGSREVOLUTION”, “EXITADSKILLELSESKULTUR”, “EN NU VERDEN AF TILKNYTNING” og “EN NY VERDEN AF FORBUNDETHED”. Kært barn har mange navne <3 Og jeg håber at I vil bruge hver jeres unikke stemme.

Mange har skrevet HVORDAN, HVORNÅR og HVAD SKAL VI GØRE?

Dette indlæg giver stof til eftertanke, og gennemlæsning, og er samtidig et indlæg, som jeg ville ønske at jeg havde læst, da jeg blev gravid med mit første barn. Eller da jeg var nybagt mor.

“HVIS JEG BARE HAVDE VIDST!”

Sådan har jeg sagt mange gange de sidste to år.

Jeg ville gerne have haft kendskab til budskaberne bag:

• mit eget indlæg om de 10 musthaves til babyen (i en adskillelseskultur).
• bogen “Kontinuum-begrebet”, som jeg har skrevet boganbefalinger af (og som er udgangspunktet for tilgangen “Ifavn” på engelsk attachement parenting. Du finder boganbefalingerne HER og HER. Psykolog, Mette Kold har også vejledt nybagte forældre udfra bogen. Læs hendes artikel HER.
• denne liste med “10 musthaves fra en helsemor” fra Cellina Martinna. Du finder indlægget HER.

Amning (i en adskillelseskultur)

Heldigvis oplevede jeg ingen katastrofale udfordringer, da amningen af mine børn skulle etableres. Men det ved jeg nu var mere held end forstand. Eller intuition. Amning i en adskillelseskultur er ikke sådan lige til. Det er det ikke, fordi amning handler rigtig meget om det støttende netværk omkring kvinden, og tiltroen til egne evner som mor. Troen på, at vi kan selv. Amning handler om den kærlige og omsorgsfulde landsby, som favner kvinden, når hun bliver mor. Kun når vi selv favnes, kan vi favne andre.

Jeg delte min egen historie om ammeopstart og skrev om emnet HER, og HER.

Jeg delte andre kvinders problematiske ammeopstartsforløb HER HER og HER.

De indlæg siger meget om vores adskillelseskultur, og jeg ville ønske, at jeg tidligere havde vidst, hvorfor det er så svært at være nybagt mor i vores del af verden. Jeg fik aldrig skrevet de sidste indlæg i rækken af indlæg om amning (i en adskillelseskultur), som stadig ligger som kladder. Lad dig eventuelt selv inspirere af at læse om andre kultures måde at støtte den nybagte mor og hermed det nyfødte barn, igennem DETTE LINK. Måske du kan implementere noget i dit eget liv som mor.

Vi mødre skal ikke være så alene om omsorgsansvaret! Det er unaturligt, deprimerende og ensomt, og et udtryk for at vi lever i en adskillelseskultur. Vi må (i en adskillelseskultur) virkelig hjælpe hinanden og være kreative i forhold til, at få skabt et støttende og aflastende fællesskab omkring os, hinanden og vores børn. Måske har den ifavnske tilgange glemt, at det ikke kun er barnet der skal favnes, men også forældrene?

Cellina Martinna giver hendes bud på, hvad hun ville ønske, at hun tidligere havde vidst om amning. Find indlægget HER.

Essensen i OMSORGSREVOLUTIONEN er BARNETS STEMME

Henvisningerne i dette indlæg anser jeg, som en rustning og en vej væk fra adskillelseskulturen. En vej væk på det private plan, og i denne sag er det private politisk. Vi kan igennem vores personlige valg og måder at indrette os på påvirke det politiske spil. Vi kan påvirke hinanden og inspirere, med udgangspunkt i barnets bedste. OMSORGSREVOLUTIONEN handler om at få barnets bedste øverst på den private og den politiske dagsorden.

Vi må nu give stemme til dem, der ikke kan tale selv. Jeg ville ønske, at jeg havde læst DETTE INDLÆG fra Lillan bag bloggen “Hjerte mod hjerte” før jeg blev gravid med mit første barn. Dette er essensen bag OMSORGSREVOLUTIONEN.

Babybæring

Derudover ville jeg ønske, at jeg havde vidst alt det her som slyngevejleder, fysioterapeut, mor og blogger Maria fra bloggen “Bær dit barn med hjertet” kan lære os. Jeg har været så heldig, at få lov til at sprede hendes guldstøv om babybæring udover min blog. LÆS de fire indlæg om babybæring HER, HER, HER og HER. Hvor ville jeg dog ønske at jeg havde givet mig selv og min datter den nærhed, ro og kontakt. Jeg er overbevist om at det havde gjort mange ting lettere for mig, som nybagt mor. Og været bedre for min datter. I denne sammenhæng bør Calina AKA. Neophippie også nævnes, da det var igennem hende, at jeg blev bekendt med bogen “Kontinuum-begrebet” og hermed med tanken om at bære sine børn. Du finder vej til denne modige og reflekterende kvinde HER og HER.

OMSORGSREVOLUTIONEN HANDLER OM AT PRAKTISERE OG ITALESÆTTE

Vi kan gøre rigtig meget selv på det private plan ved at PRAKTISERE alternativer til adskillelseskulturen og ITALESÆTTE, hvorfor vi gør som vi gør. Offentligt. Indlægget HER, som netop handler om det, ville jeg ønske, at jeg havde læst dengang jeg valgte at praktisere et alternativ til vuggestuen.

En vigtig stemme bag OMSORGSREVOLUTIONEN er Familiepolitisk netværk vis blog du finder HER og facebook-gruppe HER. Stifterne Karen Lumholt og Sofie Maria Brand er begge visionære, handlekraftige og konstruktive kvinder, som arbejder ihærdigt og frivilligt på at få børnenes perspektiv på den politiske dagsorden. Det gør de sammen med en stor gruppe aktive medlemmer. Jeg vil anbefale at man melder sig ind i gruppen, som er åben og offentlig, og, om ikke andet, lader sig inspirere af de mange vidende mennesker, som deler deres budskaber og perspektiver.

En kvinde som har givet mig meget mod til at tro på det som jeg mærker og mod til at sige mine tanker højt er Tove Rump. Hun skrev fornylig en kronik i Information, som blev ugens mest delte. I kan læse den HER. Jeg vil virkelig anbefale, at I gør hende følgeskab ved at tilføje hende som facebook-ven HER. Jeg har fået tilladelse til min opfordring.

Jeg håber at dette indlæg kan støtte andre forældre og bruges til opøvelse i kunsten at lytte til barnets stemme, i en barnedøv kultur<3 <3 <3