AMNING (I EN ADSKILLELSESKULTUR) PART 1

Nynne#adskillelseskultur, #omsorgsrevolution, Al magt til mommy, Om amning, Om mit livLeave a Comment

 

I forbindelse med mit indlæg ‘10 musthaves til babyen i en adskillelseskultur’ er der en del kvinder der har skrevet og fortalt mig om hvordan de oplevede et problematisk ammeforløb. Andre har fortalt om hvordan det føltes da de måtte opgive at amme. Mange fortæller om følelsen af at være en fiasko og mislykket som mor. Mange beskriver følelsen af at stå alene, når amningen skal etableres. At de har manglet støtte, var utrygge og manglede rådgivning. Og at de mener at amningen kunne have været reddet, hvis de havde fået mere hjælp og støtte til at begynde med.

Alle de her historier har fået mig til at at undersøge emnet. Og tænke over mine egne ammeforløb. Jeg vil i følgende indlæg dele mine tanker og min historie med jer.

Myter om den mislykkede amning

I har måske hørt sætningen “Den gode mor sidder ikke i brysterne”. En sætning, som der ikke burde herske nogen tvivl om rigtigheden af. Selvfølgelig handler det at være en god mor ikke om amning. Men hvorfor bliver sætningen så så ofte brugt? Det tror jeg den gør fordi der er mange kvinder der føler, at DE har slået fejl. Som mødre. At der var noget galt med DEM, når amningen ikke fungerede. At DE ikke gør det lige så godt, som de mødre for hvem amningen lykkes.

Der er lavet en del studier, der viser at mange kvinder føler dårlig samvittighed, når amningen mislykkes. Og at de kan bære på den dårlige samvittighed i lang tid. Præcis, som min veninde fortalte mig at hun stadig gør 2,5 år efter sin søns fødsel.

Hvorfor føler kvinderne sådan?

Det tror jeg at de gør fordi der hersker nogle skadelige myter omkring amning.

Og fordi der hersker nogle skadelige kulturelle overbevisninger i samfundet.

Skadelige myter omkring amning

Da jeg gik til fødselsforberedelse havde vi en underviser der fortalte os at evnen til at amme ikke er noget der er instinktivt for kvinden. Det kom som en stor overraskelse for mange. Inklusiv mig selv. Hun fortalte at man fra observationsstudie af aber havde fundet ud af at de aber, som ikke har set andre aber amme deres unger ikke selv er i stand til at gøre det. Det er altså en myte at amning skulle være noget kvinder bare kan qua instinkt.

Man ved derimod at der er tre områder, der har betydning for om amningen lykkes:

  1. Fysiologiske forudsætninger (såsom mælkeproduktion og barnets sutteteknik)
  2. Viden om hvordan problemerne kan løses og erfaring med amning (som hos aberne)
  3. En intention om at ville amme og en tillid hos moderen til at amningen vil lykkes

Altså:

  • Kvinder kan ikke qua instinkt amme.
  • Den vellykkede amning handler om fysiologi, den rette støtte fra omgivelserne, vejledning og erfaring, samt en tillid fra moderens side til at det vil lykkes.

Hvorfor sidder der så så mange kvinder rundt omkring og føler sig som fiaskoer og mislykkede som mødre, når amningen slår fejl?

Det tror jeg der gør, fordi der hersker nogle skadelige kulturelle overbevisninger i vores samfund.

Skadelige kulturelle overbevisninger i samfundet

Der hersker i vores samfund en kulturel overbevisning om, at hvis vi har det svært, hvis vores liv slår knuder og vi ikke selv kan løse dem op, så er det VORES EGET problem. Og VORES EGEN skyld. F.eks. når et menneske ikke kan gå på arbejde, fordi han ryster på hænderne, ikke kan sove om natten, tankerne kører rundt, han kan måske ikke stoppe med at græde og har hjertebanken. Vi siger at han fik stress. Han er syg. Han skal til psykolog. Og når han så er færdig med det, så skal han tilbage på arbejdet og fortsætte hvor han slap.

Læste igår en artikel, hvor en sociolog argumenterede mod denne måde at se på årsager til stress. Han skrev:

“Vi skal ikke gøre strukturelle forhold og årsager til individuelle problemer. I stedet for at fjerne de strukturelle problemer”

Måske kan man sige det samme, når det kommer til amning?

Er der en sammenhæng mellem de problemer som kvinder oplever med amning og så nogle strukturelle forhold i vores samfund? Man ved, som nævnt, at den vellykkede amning b.la. handler om støtte, vejledning og erfaring. Hvor meget viden og erfaring har den danske kvinde generelt set om amning, når hun får sit første barn?

Fortsættelse til dette indlæg kan læses her.

Som del af denne indlægsrække om amning i en adskillelseskultur, belyser jeg emnet ud fra en række beretninger om vanskeligheder med amningen, som jeg har modtaget fra kvinder.

LÆS beretninger her:

Annalies her.

Filles her.

Og Nannas her.

Kilde:

  • https://www.avisen.dk/ekspert-stress-er-ikke-din-skyld-det-er-konkurren_449596.aspx
  • http://ph.au.dk/fileadmin/ph/Sygepleje/Publikationer/Kandidatspecialer/153jsl2008.pdf
  • http://www.viforaldrar.se/Amning/11-myter-om-amning-

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *