EN KÆRLIGHEDS-HUSKELISTE

NynneOm mit livLeave a Comment

Jeg var til min venindes bryllup for nogle uger siden. Det var så rørende en dag. På så mange måder. En helt uforglemmelig dag, som jeg vil huske i mit hjerte.

Præsten holdte en fantastisk smuk tale til brudeparret, som jeg vil vende tilbage til en anden gang, da han netop talte om et af hovedtemaerne her på stedet: At knytte bånd. Derudover mindede han mig om en smuk bibeltekst, som jeg vil dele med jer:

“Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige.

Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.”

(Paulus’ første korintherbrev)

Jeg har fået en veninde, som har bloggen www.hjertemodhjerte.dk, som I finder HER . Hun fortalte mig om et familiemedlem, der havde en kærligheds-huskeliste hængende på sin væg i soveværelset. Hver dag mærkede hun efter, hvad det var tid til at øve sig på♥️

Særligt et punkt på den liste springer mig i øjnene. Og det er ikke nyt for mig, at blive mindet om vanskeligheder med det punkt, men det er nyt for mig, at forstå punktet i konteksten “kærlighed”.

Det er mandag imorgen. Og jeg starter med nummer 1.

Kærligheden er :

  1. tålmodig
  2. mild
  3. misunder ikke
  4. praler ikke
  5. bilder sig ikke noget ind
  6. gør intet usømmeligt
  7. søger ikke sit eget
  8. hidser sig ikke op
  9. bærer ikke nag
  10. finder ikke sin glæde i uretten
  11. glæder sig ved sandheden
  12. tåler alt
  13. tror alt
  14. håber alt
  15. udholder alt
  16. hører aldrig op

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *