Jeg lagde dette billede op på Instagram og skrev:

“Jeg har lige modtaget dette billede sendt fra en tvivlende følger ( @familiefilosofi – find hendes blog HER). Billedet er taget fra afsnittet “Sundhed” i bogen “NaturTeknik for anden – elevbog” af Christine Moorcroft og Ole Haubo Christensen, fra 2006. I forlængelse af vores refleksioner over det sidste Gurli Gris afsnit, bekræfter disse billeder vigtigheden af, at vi forholder os kritisk til den måde vi skoles i hvad omsorg for børn er💡. Er skoleeksemplet at skure og skrubbe barnet i et kar fyldt med sæbe, at lægge det i sin egen seng og give det flaske? Og ble på, kan man også spørge sig selv, hvis man virkelig er i “tvivle-humør”. Hvor er det vigtigt, at vi i denne tid stiller os kritiske og øver os i disciplinen “at tvivle”♥️♥️♥️. Tak for at minde mig om det, Anne ♥️.”

Ovenpå reaktionerne på opslaget, vil jeg gerne lige uddybe årsagen til at jeg skrev, som jeg gjorde, og forklare mig yderligere.

Jeg ved at brugen af flaske og modermælkserstatning langt fra kun benyttet i nød. Det ved jeg blandt andet fordi jeg selv har givet min datter flaske og modermælkserstatning. Og ikke af nød. I hvert fald ikke af nød i betydning af at jeg ikke fysisk kunne brysternære hende. Jeg gav hende flaske og modermælkserstatning fra hun var 8-9 måneder, fordi jeg ikke vidste bedre. Og fordi jeg blev inspireret af andre mødre, som havde indført sutteflasken og modermælkserstatningen. Jeg gjorde det, fordi jeg var udmattet og trængte til aflastning. Ikke fordi jeg ville stoppe med at amme, men desværre blev det konsekvensen.

Jeg er i dag meget ked af, at jeg ikke vidste bedre dengang, og blev påvirket af en norm om at vi lige så godt kan indføre flaske og modermælkserstatning.

Det der får mig til af reagere på billedet er at dette er en skolebog, hvor man kan lære om hvordan man yder “Omsorg for baby”. Dette er SKOLEEKSEMPLET. Og flaskegivning og modermælkserstatning bør ikke være skoleeksemplet på hvordan man ernærer sit småbarn, fordi vi ved hvor meget mere gavnligt det er for babyen at blive ammet.

Hvorfor kan man tvivle på bleen som en musthave?

Jeg skriver også, at man kan tvivle i forhold til brugen af ble, hvilket der blev stillet spørgsmålstegn til.

Jeg nævner bleen her, og jeg nævnte den som nummer 11 på musthave-listen til baby (i en adskillelseskultur), fordi vi her i vores kultur, anser den for at være en musthave af det helt uundværlige. Men sådan er det ikke i alle lande og kulturer. Det er langt fra alle mennesker der har råd til eller behov for Libero, selvom de findes med et “sobert og moderne udtryk”, med “luftigt mønster, som unikt og sofistikeret formidler bleens blødhed.”. Lort pakket stilfuldt ind.

Og man kan så spørge sig selv, om det bringer mor og barn tættere på hinanden, hvis ungen skider ud over sig selv og hende flere gange dagligt.

Det smukke og tankevækkende er, at det gør børn ikke nødvendigvis fordi de ikke har ble på. Da jeg boede og rejste i Afrika, så jeg kvinder, som bar deres babyer på ryggen, og når babyerne skulle af med afføring eller tisse, så løftede mødrene dem ud af viklen på ryggen, så de kunne komme af med det. Og ikke udover sig selv eller hende. Moderen og barnet er i så tæt en kontakt at hun kan mærke på barnet, når det skal af med noget. Jeg er ikke den eneste der har fået øje på hvor meget dette egentlig siger om hvor tunede ind på vores børn vi kan være – og i forlængelse heraf er bogen “The Diaper Free Baby” skrevet.

En grundlæggende antagelse i bogen er, at barnet fra naturens side er skabt til ikke at skide udover sig selv og moderen, men derimod fødes som et kommunikativt væsen, der er udviklet til at give tegn til en lydhør omsorgsgiver, når det skal af med noget.

Jeg synes at det er så berigende, at forholde sig til de her ting, hvor vi siger “Sådan er det bare”, for behøver det være sådan? Hvad kan vi lære af andre måder at gøre tingene på? Hvad kan det lære os om barnets Verden? Hvad kan det lære os om relationen mellem omsorgsgiveren og barnet?

Jeg lagde altså billedet op fordi jeg ikke mener, at det vi præsenteres for i den lærebog bør være skoleeksempler på “Omsorg for baby”. Og fordi jeg gerne vil åbne op for en kritisk forholden-sig til hvad vi får at vide, at “Sådan er det bare”.