Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne vil have at folk læser med her på domænet. Derfor har jeg læst lidt op på fænomenet “hashtags”, og har forstået, at man laver dem, så folk finder frem til en.

Min kæreste har en ven, der virkelig kan få folk til at danse efter hans pibe, så ham har jeg lyttet til og forsøger nu at lave så mange som jeg kan komme på. Ikke en let opgave. Han siger, at det er sejest hvis man gør det i en kommentar. Så det gør jeg. Strugglen er virkelig, når man er blogger!

En påfaldende ting er så, at der kort efter jeg var begyndt at lave disse hashtags, kom flere beskeder om at en særlig type profiler gerne ville følge mig. Desværre ikke @maimercardos eller @latino1991, men profiler der sælger børnetøj, børnetilbehør, møbler, legetøj osv. Fordi jeg skriver #morblogger, #morblog, formoder jeg. Tvivler på at @goldenlittlelingogo, @tinytuttelut” og hvad de ellers hedder, vælger at følge mig, fordi de har søgt på hashtagget #attachmenttheory eller #stress. Og det er jo også fint nok, for det er jo rart at vide, hvor man kan få påklædning til sine børn. De kan jo ikke gå rundt med snotnæser og bar røv nede i Irma, mens jeg går amok i datoservice. Det ville være omsorgssvigt!

Da jeg så her til morgen faldt over reklamen, som i kan se ovenfor, så kom jeg til at tænke på psykolog Margrete Brun Hansen, som i sin bog “De kompetente forældre” skrev om begreberne synlig og usynlig omsorg.

Med den synlige omsorg, menes der f.eks det at barnet får den rette mad og drikke, rent tøj på, en seng at sove i, og at barnet har et sted at være, når forældrene er væk fra det. Som Margrethe Brun Hansen skriver, så er den usynlige omsorg sværere at beskrive. Den handler ikke om hvad vi laver, hvad for noget tøj vi har på, hvordan børneværelset ser ud, men om hvordan vi er sammen. Den usynlige omsorg handler om følelsesmæssig tilgængelighed fra den voksnes side, at barnet tilbydes nærvær og kontakt, og at barnet føler sig set og forstået når det udtrykker sig.

Som Margtehe Brunn Hansen peger på, så fylder den synlige omsorg meget i den moderne verden, og nogle børn lider under mangel på den usynlig omsorg. Vi går op i hvordan børnenes madkasser ser ud, hvilken type mad de får, det skal være skåret pænt ud, de skal have flot tøj og en fletning, og snor til sutten med glimmer på. Og det rigtige legetøj, der stimulerer dem, på den rette måde. De skal fotograferes mens de laver spændende aktiviteter, og er pæne og leger med deres stimulerende legetøj, så alle kan se, hvor meget vi gør for vores børn. Hvor højt vi elsker dem og hvor meget vi prioriterer dem. Hvor meget omsorg de får. De der profiler på instagram har fanget den tror jeg, og vil nu følge mig, for de ved at jeg da også vil give mine børn omsorg.

 Jeg tænker på, hvordan livet ser ud for mange børnefamilier med to fuldtidsstillinger, husarbejde ved siden af og måske mere end et barn, der er i institution 7,5 timer om dagen, fem dage om ugen. Danske børn i alderen 5-7 år bruger på hverdage i gennemsnit 3 timer og 12 minutter foran en skærm, og i weekenden 5 timer. Jeg overvejer hvor meget tid og overskud, der er tilbage til omsorg i form af nærvær, indføling, respekt og interesse? Er der plads til forudsætningen for de gode relationer og kvalitet i forældre-barn samspillet? Når jeg kigger på instagram, hvor det bugner af synlig omsorg, så tænker jeg om det her fokus, og det som reklamerne appellerer til, er noget vi giver, for at forsøge at kompensere for manglen på den usynlige omsorg? Eller fordi det hurtige fix, de lette løsninger og det overfladiske er blevet så fremelsket i vores kultur, at måde vi er sammen med vores børn falder i baggrunden, og bliver sekundært?

Hvad fortjener børn, som reklamen ovenfor taler om? De bedste børnemøbler? Fortjener de det smarteste tøj? Er kun det bedste godt nok, når det kommer til materielle ting til vores børn? “At fortjene” betyder ifølge den danske begrebsordbog “at være værdig til at modtage noget i kraft af en bestemt handlemåde, opførsel eller pga. bestemte egenskaber.”. I mine øjne er det ret ligegyldigt hvilken seng, de børn sover i. Den skal selvfølgelig ikke være faldefærdig og farlig, hvor hovedet kan hænge fast og jeg ved ikke hvilke grusomheder, min mor har kunnet berette om det arvestykke af en vugge vi har haft. Men behøver den koste 6000kr og være den bedste i verden? Siger moderen der dagligt savler over datterens tomme Junoseng.

Jeg mener at børn alene ud fra den egenskab at de er børn, fortjener at bliver set, læst og forstået, når de prøver at udtrykke sig, og de fortjener at være omgivet af voksne, der har tid og overskud til at tage imod og reagere på det, som barnet udtrykker. Det bør være lige så meget i fokus, eller mere i fokus, end klapbukser i størrelse 72 til 599 kroner. Selvom det er nemmere at vise frem.

Kilde:

– “De kompetente forældre” af Margrethe Brun Hansen.

– http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/art5467742/Børn-bruger-syv-timer-daglig-foran-en-skærm