Som den tro følger vil vide, så har jeg tidligere været inde på emnet ‘Gnavere’. Da jeg fandt mig selv og da jeg tørstede. Endnu engang er jeg blevet bekræftet i mit slægtskab med de dyr.

Sørme om ikke vores genom/arvemasse også er forbløffende ens!

Det er derfor man ofte bruger gnavere i forsøg, når man gerne vil sige noget om menneskelig adfærd. Og når man, f.eks af etiske årsager, ikke kan bruge mennesker som forsøgskaniner.

Studie af moderlig adfærd hos rotter

Nu vil jeg så dele noget interessant viden med jer, som jeg netop er faldet over.

En gruppe forskere ville gerne undersøge om den stimulation som rottemødre giver deres unger tidligt i rottelivet har indflydelse på rotteungernes udvikling på længere sigt.

Som det gælder for menneskemødre gælder det for rottemødre. Nogle viser deres afkom mere opmærksomhed og mere hengivenhed end andre. Som med menneskemødre er der store forskelle på hvor meget rottemødre slikker, pusler om og renser deres unger. Jeg har indtil nu slikket mine børn bekymrende lidt.

Man delte i studiet rottemødrene og ungerne op i grupper ud fra i hvilken grad mødrene viste deres unger omsorg i form af fysisk kontakt.

Det viste sig at de rotteunger, der rigtig var blevet slikket i røven, prustet i nakken og bidt kærligt i låret klarede sig bedre senere i livet. De var bedre til at løse kognitive opgaver. De opførte sig simpelthen klogere og var mere vakse ved havelågen. Derudover viste de langt færre fysiske symptomer på stress, under kunstigt opstillede stressende forhold. De lå bare og hyggede sig, nippede til lidt korn. Til lyden af truthorn og hvad de må have opfattet som tektonisk aktivitet under dem, altså jordskælv. Det kunne ikke få de rotters pis i kog! Slet ikke.

Ny dille: Bør man slikke sine unger rene?

Og hvad kan vi så bruge det studie til? Skal vi nu til at tale om “Self-Cleaning-Parenting” eller #ratlifestyle? Hvad kan betydningen af det her redeputteri betyde for os? Falder den fordelagtige tilgang til ynglet ind under #zerowaste ? Ud med vådservietter og vaskeklude og frem med tungen. Nej. Vi ved jo alle, at man skal skille skidt fra kanel. Fordi man kan blive rigtig syg, hvis man forveksler de to ting. Og man skal vaske hænder, når man har været på toilettet. Det her studie kan umuligt skulle forstås så bogstaveligt. Vi skal ikke slikke vores unger rene.

Måske handler det rotterenseri bare om noget så naturligt som tilknytning? Og tilknytningsadfærd? Måske handler det om at det er sundt for rotteungerne at have deres mor tæt på. Helt tæt på. Og måske at det også gør sig gældende for menneskebarnet? Det passer i meget godt med studierne bag sidste lørdagsbio, hvor Spitz fandt at svær tidlig moderafsavn betød direkte retardering for mange af børnene. Han fandt i hvert fald også en sammenhæng mellem moderlig omsorg og kognitive evner.

Og nu spørger jeg så mig selv? Hvilken rottemor er jeg? Mig, storforbrugeren og indehaveren af størstedelen af de 10 musthaves?

Skal det nu betyde at jeg er en dårlig mor, fordi min datter er faldet i søvn og har sovet alle sine middagslurer i sin barnevogn? Langt væk fra mig? Fra en tidlig alder. Vi samsov sgu ikke middagslur, før det blev moderne. Har jeg givet hende dårlige betingelser for at takle et fremtidigt liv fyldt med stressende påvirkninger. Gisp! Har jeg nusset hende for lidt? Kysset hende for lidt? Haft for lidt opmærksomhed på betydningen af den tætte hud-til-hud kontakt?

Den må jeg lige vende med mit alter-ego senere i aften. Over et glas vin. Eller to. Mens mine børn sover. Alene.