Læs her næste indlæg i rækken om babybæring skrevet af den kloge og stærke (i mere end en betydning) kvinde Maria fra Bær Dit Barn Med Hjertet. LÆS forrige indlæg HER.

Dette indlæg handler om, hvordan du kommer fra strækvikle til fastvikle.

Et vigtigt budskab fra Maria er, at bare fordi dit barn vokser ud af strækviklen, så betyder det ikke, at dit barn og jeres familie ikke kan have stor glæde af den nærhed, som er forbundet med babybæring. F.eks kan man bruge viklen eller bæreselen istedet for klapvognen, hvilket Maria ofte gør, når børnenes ben bliver trætte og trænger til et hvil.

Maria har gjort det til sit livsmål, at gøre viden om at bære på sine børn meget let tilgængelig for nye forældre. Og det vil jeg gerne hjælpe med til, fordi jeg anser babybæring, som en del af OMSORGSREVOLUTIONEN!

LÆS om omsorgsrevolutionen HER og HER

Min vej ind i fastvikleverden

Tiden gik i min første barselsbobbel og Lydia voksede med lynets hast. Hun blev for tung til strækviklen og jeg tog tilløb i ca en måned, før jeg sprang ud i fastviklerne. Det blev for hårdt at bære hende så mange timer dagligt i strækviklen, så jeg havde ikke så meget valg til sidst.

Jeg kom over i fastviklernes verden efter mange frustrationer og efter et par fastvikle skift (den første røg i skraldespanden i bare arrigskab) så lykkedes det mig endelig. For fem år siden var det ikke så nemt at finde dem, eller også var jeg bare virkelig dårlig til at lede de rigtige steder. Udvalget er eksploderet det sidste år eller to. Sådan føles det i hvert fald – også for mig.

Tag til “viklegrams”

Fastvikler fås i flere størrelser, vævninger, farver, mønstre, blandinger, priser og der er rigtigt mange måder at binde den på. Mit allerbedste råd er at melde sig ind i en vikle facebook gruppe i sit nærområde og tage til “viklegrams” (mange af dem hedder “slyngefolket”). Det bliver så meget nemmere at navigere rundt og få en fornemmelse af de forskellige fastvikler, når først man har haft lidt forskelligt mellem hænderne. Du vil kunne mærke, at der er stor forskel. Og der er forskel på hvad der er lækkert at have til nyfødte og til de et, to og tre årige børn.

Samtidig er det vigtigt at huske på vi er forskellige og at vi foretrækker forskellige egenskaber. Jeg vil f.eks gerne have viklerne så tynde og stærke som muligt, da vi har det meget varmt og tykke vikler bliver altså varmere. De kan være nok så bløde og lækre, men de er stadig varme og mine børn bliver ret umulige når de har det for varmt. Og hvis de så også er sultne og trætte, så har vi hele balladen!

Hvis du ikke kan overskue at komme til “viklegrams”, så får du lige mine bedste tips:

• Man går aldrig helt galt i byen med en lækker bomuldsvikle. Hvis du er almindelig af bygning, vil du typisk skulle bruge en str. 6 for at kunne lave den almindelige startbinding “FWCC (Front Wrap Cross Carry)”. Er du mindre så kan du nøjes med en str. 5 og er du større skal du have en str. 7. Jeg bruger selv en str. 6.
• Når du bevæger dig ind i vikleverdenen vil du opleve der bliver talt rigtig meget i forkortelser og i starten kan det være ret svært at tyde. På min blog har jeg lavet et indlæg, hvor jeg har listet og forklaret de mest brugte forkortelser. Den kan være god at have ved hånden den første tid. Du finder indlægget HER.
• Min erfaring er, at man som nybegynder får rigtig meget lækker vikle for pengene, hvis man vælger mærker som Didymos, Fidella, Ellevill eller Yaro. De laver alle lækre og gode bomuldsvikler og du vil som nybegynder få en rigtig god oplevelse.
• I mit private stash har jeg en str. 6 og en str. 4. Det er de størrelser jeg bruger mest. Jeg kan bruge begge størrelser til både frontbæring og rygbæring.

Introduktion til bindinger:

• Mine favoritbindinger til frontbæring er Kangaroo og FCC med ring, begge bindinger kan jeg lave med str. 4. Jeg skal bruge en str. 6 til “FWCC” og selvom det er den gængse spædbarns metode, så er den stadig dejlig til store børn, der har behov for lidt ekstra tryghed og nærhed.
• Til rygbæring bruger jeg oftest en “Reinforced ruck” med “cccb” (candy cane chest belt) afslutning. Til den binding bruger jeg str. 4/5 alt efter hvor tyk viklen er. Jeg laver også en almindelig “ruck” med tibetansk afslutning. Hvis jeg skal bære mine piger i længere tid (+45min), så laver jeg en “double hammock” enten “freshwater finish” eller “cccb”.
• Jeg bruger kun hoftebindinger hvis jeg har brug for at amme i fastvikle. Der binder jeg altid “Inside Out Coolest Hip Cross Carry”, og oftest binder jeg den fremfor at bruge en ringslynge. Det gør jeg fordi den giver mere støtte, end en almindelig ringslynge. Min ringslynge har jeg kun brugt til hurtige ture, enten fra bil til købmanden eller fra bilen og ind til dagpleje/børnehave, før min datter kunne gå selv. Det er nemlig meget nemmere med et barn ”spændt” fast på kroppen, så armene er fri til større barn og tasker, regntøj, flyverdragt, madpakke osv.
• Selvom du kan binde 100+ bindinger med fastviklen, så behøver du jo langt fra at lære så mange bindinger. I starten prøver man sig lidt frem og er derfor igennem et par bindinger, inden man finder de bindinger, der fungerer bedst for en selv.

Du kan sagtens springe strækviklen over og gå direkte til fastviklerne.

På billedet her er Elna et par uger gammel. Viklen er fra mærket Ellevill og hedder Zara Sun. Den er bundet i en “Front Wrap Cross Carry (FWCC)”

Hvornår kan man benytte “rygbæring”, og hvornår er børn for gamle til at blive båret?

Når din baby er mellem fire og seks måneder kan du begynde at bruge rygbæring, hvilket f.eks gør madlavning lidt nemmere. Du skal dog være opmærksom på at du mister øjenkontakten til dit barn, og derfor er det vigtigt at både du og dit barn er klar til det. Dit barn er først for stort til at blive båret, når du ikke længere er stærk nok til at bære rundt på det. Heldigvis vil du opleve selv at blive stærkere af den øgede belastning, der sker helt automatisk i takt med at dit barn vokser. Lydia er lige blevet fem år. Hun vejer 21 kg. og i weekenden faldt hun i søvn på min ryg i viklen.

Vi bruger også viklen i stedet for en klapvogn. Vores børn går så meget som muligt selv og når deres ben bliver trætte, så får de en pause i viklen. Det gør det meget nemmere at komme rundt, både i byen, i skoven og på stranden. Jeg bruger primært vikler, da det var der jeg startede og det jeg blevet vant til. Min mand bruger primært vores bæresele og så længe den er ergonomisk korrekt for både bærer og barn, så er den ligeså god som en vikle. Men en bæresele er ikke bare en bæresele. Den skal passe til barnets størrelse og til den der bærer.

Uanset hvilket bæreredskab du benytter, så er dine huskeregler altid de samme.

• Tæt på dig: Barnet skal sidde helt tæt på dig og der må ikke være luft mellem dig og dit barn.
• Altid i syne: Du skal altid kunne se dit barns ansigt.
• Kyssehøjde: Dit barn skal sidde så højt, at du kan kysse det på panden, bare ved at bøje hovedet
• Barnets hage må ikke hvile på barnets bryst: Sørg for at der er frie luftveje altid.
• Ryggen skal være støttet af bæreredskabet
• Barnet skal være understøttet fra knæ til knæ af bæreredskabet.

I det næste og sidste indlæg fra mig her hos Nynne kommer det til at handle om brugen af bære seler.

Et vigtigt budskab, at tage med videre: Bare fordi dit barn vokser ud af trækviklen, så betyder det ikke at barnet og jeres familie ikke stadig kan have stor glæde af at bruge babybæring, som en del af jeres måde at være familie.