LØRDAGSBIO #4 – BABIES
Jeg har set denne film flere gange. Og hver gang har det været en ny oplevelse. Forskellige aspekter er sprunget mig i øjnene. Jeg kan ikke nære mig fra at afsløre at den 12 musthave Babocush sengen optræder. Det så jeg f.eks ikke sidste gang jeg så den.
Der er så mange detaljer i den film, og samtidig er den så enkel. Jeg vil rigtig gerne værne om filmens åbenhed, og derfor ikke sige så meget mere end: SE DEN!
Og hvis I har lyst til at dele hvad der fylder for jer, hvad filmen vækker eller hvad I får øje på, så vil jeg rigtig gerne høre om det!
2 Kommentarer på “LØRDAGSBIO #4 – BABIES”
Hvor er det sjovt. Jeg overvejede at skrive til dig på instagram og anbefale filmen, men det er jo slet ikke nødvendigt kan jeg se 🙂
Jeg har også set den flere gange og får ligesom dig noget nyt med hver gang. Jeg synes det er så interessant at opleve hvordan vi i den vestlige kultur, vores børn velment, forsøger at guider dem, afhjælpe dem fra at “komme til skade”, ja vi nærmest overbeskytter dem fra at opleve på egen hånd, fordi vi frygter konsekvenserne. Det er noget helt andet i de andre kultur, og alligevel synes jeg ikke det virker uansvarligt. Jeg må dog indrømme der er episoder hvor jeg føler børnene bliver overladt lige rigeligt til sig selv og fornemmer hvordan de også udmunder i en form for mindre empati for dyr og andre væsener.
Meget interessant er det også at se den larm og ked af det hed børn omgives med og er i den vestliges kultur.
Ja tror faktisk jeg kunne finde mange ting der er spændende at fremhæve, men må jo stoppe et sted 😉
Det er rigtig meget det perspektiv, der også fylder for mig. Det her med den overbeskyttende måde at være på. Men nu sidder jeg også og læser om samvittighed og tænker over al den dårlige samvittighed som mange af os mødre i den vestlige verden er tynget af. Den dårlige samvittighed bmiver utrolig let vakt. Jeg kender det fra mig selv. Måske er det den dårlige samvittighed der gør at vi er så meget over vores børn. Jeg tror ikke at de afrikanske kvinder fra den stamme har dårlig samvittighed. Jeg tænker på om den dårlige og på en eller anden måde meget uhåndgribelige dårlige samvittighed hos mødre her i denne del af verden handler om, at vi har rykket os så langt væk fra et liv i samklang med børnene. Når jeg ser den film her, så virker de afrikanske børn som en del af den verden de plumper ned i. I vesten bliver der gjort et stort cirkus-nummer ud af det. Og du kunne finde på ting at skrive! Se lige mig. Må vist også hellere stoppe nu. Skal baaaaaare lige tilføje : de børn i Mongoliet efterlades da bare alt alt for meget alene. Det virker slet ikke som om de har voksne at spejle sig i og lære at være sammen med. TAK for din kommentar. Og skriv endelig en anden gang, hvis der er noget du tror der kunne være godt for bloggen her.