KONTINUUM-BEGREBET – BOGANBEFALING#3, DEL 1
Denne bog er den vigtigste bog jeg jeg har læst. Denne bog satte ord og perspektiv på uhåndgribelige følelser og fornemmelser, som egentlig altid har fyldt for mig. Følelser af ikke at passe ind i de forventninger, som jeg har mødt. Og møder.
Især efter jeg er blevet mor er kløften mellem mine følelser og fornemmelser på den ene side og de kulturelle forventninger på den anden side blevet stor. På nogle områder har jeg ignoreret mine følelser og fornemmelser. På andre områder har de været så tvingende, at jeg ikke har kunnet gå imod dem. F.eks da min datter nåede “vuggestuealderen”, og var “vuggestueklar”, som det blev kaldt. I den sprogbrug lå der en forventning, som gik så stærkt imod de følelser der forbandt min datter og mig.
Først et år senere fik følelserne og fornemmelserne et sprog.
Her kommer DEL 1 i min boganbefaling af bogen:
The Continuum Concept -In Search of Happiness Lost (På dansk: Kontinuum-begrebet – betydningen af tidlige 'i-favn'-erfaringer og nære livssammenhænge.)
Bogen er en forholdsvis letlæselig bog på 150 sider, hvor vi af forfatteren, Jean Liedloff, får indblik i hendes oplevelser og betragtninger, da hun over en længere årrække og af flere omgange flytter til Venezuela og bor hos stammefolket Yequana.
Kontinuum-begrebet refererer til ideen om at mennesket fødes med nogle iboende forventninger. Lad os for lethedens skyld i det følgende kalde de medfødte forventninger for "kontinuum-forventninger", og forventninger fra omgivelserne for "kulturelle forventninger". De kulturelle forventninger, mener Liedloff, skal være i samklang med kontinuum-forventningerne, for at kontinuumet ikke bliver brudt. Og for at menneskebarnet kan udvikle sig optimalt fysisk og følelsesmæssigt. Barnet indordner sig på bedst mulig måde de kulturelle forventninger, fordi mennesket af natur er flokdyr, og fordi vi evolutionært er skabt til at indgå i den kultur der omgiver os.
Liedloff laver i bogen nogle hjerteskærende og meget perspektivskabende sammenligninger mellem stammefolkets måde at have med børn at gøre og vores i vesten. Hun beskriver en del af det vestlige menneskes mentalitet og adfærd, som et symptom på at kontinuum er blevet brudt, fordi vi ikke møder barnet ud fra kontinuum-forventningerne.
Moderskabet og barnet i vesten
Leidloff skriver om at den måde det lille barn i stammesamfundet bliver behandlet på har været afgørende for menneskebarnets overlevelse. Hun beskriver de skader, som hun mener at det foresager hos mennesket, når det ikke bliver mødt ud fra dets natur (kontinuum-forventningerne). Leidloff beskriver desuden, forskellige områder, hvor vi påvirket af samfundsudviklingen i vesten er kommet så langt væk fra vores natur, at vi faktisk er blevet fremmedgjorde overfor os selv. Og hermed fremmegjorde overfor moderskabet og vores børn. Liedloff skriver om at moderskabet er blevet så forurenet af vestlige værdier, at mødre føler sig nødsaget til at læse op på, hvordan man er mor. Noget som i virkeligheden burde være det mest naturlige i verden. En central pointe i den forbindelse er at, der ikke er noget galt med moderskabet, men med de rammer de fleste af os lever indenfor.
Mine personlige tanker om bogen
Jeg var helt ødelagt efter at have læste denne bog. Ødelagt over at kunne genkende mine egne børn i hendes beskrivelser af det vestlige barns forvirring. Ødelagt over at blive konfronteret med mine egne følelser af dårlig samvittighed og evindelige ønske om at gøre det godt for mine børn. Uden at kunne finde en referenceramme for hvad det gode er. Da jeg havde læst denne bog blev det tydeligt for mig, hvorfor jeg ikke har kunnet manøvrere rundt i de kulturelle forventinger, som jeg er blevet mødt af. Og fortsat møder.
Bogen har åbnet op for mange tanker om min egen barndom, og den barndom jeg giver mine børn. Igennem de rammer jeg stiller op omkring dem. Det er blevet tydeligt for mig hvor udpræget et produkt jeg er af den kultur jeg er vokset op i. Så meget en del, at jeg på mange måder ikke kan se klart og udover min kultur. Og hvem kan egentlig det? Ingen, vil jeg mene. Men vi kan forholde os til den og dele vores forvirring med hinanden. Denne bog gjorde mig forvirret. Og fortvivlet. Denne boganbefaling er en deling af den forvirring og fortvivlelse, med et ønske om at blive bedre til at se klart.
I anden og sidste del af denne boganbefaling, kommer det til at handle om menneskebarnets første "ifavn fase", som Liedloff kalder det. Det kommer til at handle om tanker om min og mine børns opvækst. Om de ifavnske principper, som udspringer af denne bog. Om tilknytning og om frarøvelse, af det Liedloff kalder "grundlæggende erfaringer."
9 Kommentarer på “KONTINUUM-BEGREBET – BOGANBEFALING#3, DEL 1”
Spændende indlæg – den bog må jeg have fat i! Jeg har selv oplevet frustrationen i kløften mellem de kulturelle forventninger og mine egne moderlige instinkter, så meget endda, at jeg, da min søn nåede “viggestuealderen”, valgte at konsultere en psykolog med speciale i udviklingspsykologi, for at finde ud af, om det var mig, der var noget galt med, når nu jeg følte så meget modstand mod, at lade min søn starte i institution! 🙂 Hun sagde noget i stil med det, du skriver i indlægget 😉
Kære Julie,
Mange tak for din kommentar.
Jeg vil meget gerne høre hvad du synes om bogen efter at have læst den! Der er så utrolig mange aspekter og perspektiver at tage fat i i den bog. Og det er så forskelligt hvad der gør størst indtryk på folk.
Jeg bliver altså nysgerrig på at høre hvad du gjorde mht. din søn og institutionsstart.
Har du lyst til at fortælle det?
Kærlig hilsen fra
Nynne
Kære Nynne
Det kan du tro 🙂 Vi har valgt at passe ham hjemme, så længe det føles rigtigt (vores søn er halvandet nu). Jeg har sluttet fred med, at jeg/vi gør tingene anderledes end mange andre, simpelthen fordi det ville føles så forkert, at gå imod mine moder-instinkter – det ville være for smertefuldt. Jeg tror på, at jeg som mor er så smart indrettet, at jeg kan mærke mit barns behov, når nu han er så lille, at han ikke selv kan kommunikere det, så vi hjemmepasser, samsover, vikler, langtidsammer, etc. (hvilket jeg efterfølgende har læst mig frem til, er “i favnske” principper) – vi gør det dog udelukkende, fordi det bare føles som det eneste rigtige for ham og os.
Rigtig god weekend! 🙂
Kh Julie
Hvor er det dog fantastisk, at du fandt mod og styrke til at følge dine moder-instinkter. Og ikke gik imod dem. ALMAGT TIL MOMMY!
Den MÅ jeg læse. Har lyttet alt for meget til råd fra sp, som strittede meget imod mine egne fornemmelser og instinkter.
Kan du eventuelt være behjælpelig med hvor nogen kan findes? Helst på dansk 🙂
Kære Sara,
Desværre er bogen på dansk udgået fra Forlaget, hvilket er en sand KATASTROFE. Der arbejdes dog på at få den gentrykt og jeg giver en melding, når den er til at bestille hjem.
Jeg har selv netop fået tilsendt en printet udgave og overveje at printe et eksemplar mere og give den væk på bloggen.
Jeg kommer i hvert fald lige med en melding, når jeg ved noget mere.
Den kan dog bestilles på biblioteket. Den hedder på dansk “Kontinuum-begrebet – betydningen af tidlige” i-favn ” -erfaringer og nære livssammenhænge”.
Tak for din interesse og tak for at du læser med♥️
Kære Nynne
Jeg er (endelig) ved at læse bogen. Den sætter så mange ord på hvad jeg selv føler.
Ved du om Forlaget vil genudgive den??
Kærlig hilsen Thit
Så er bogen bestilt på biblioteket og jeg kan næsten ikke vente med at læse den!!!
– som mor til 2 børn, der begge er langtids ammet, aldrig har haft en sut, stadig samsover i en alder af 5 og 7 år, aldrig er blevet passet af andre (heller ikke bedsteforældre) samt er hjemmepasset op til lige før skole alderen, har jeg efterhånden hørt alle de kulturelle forventninger til moderskabet og det ville være rart med et modsvar/ et andet syn på måden at gøre tingene, end den man møder mest. Tak for anbefalingen – jeg ser frem til at læse den 🙂
Jeg fik bogen i 1990, syntes den var meget spændende , så har den stået på reolen indtil i år hvor jeg tænkte at jeg godt ville læse den igen, det har jeg så gjort flere gange og den er jo fantastisk og meget tankevækkende, tænker hvordan det enkelte barn ville vokse op og hvordan verden ville blive hvis der var mange som voksede op på denne måde.
Jeg vil nok mene at den er en af de bedste bøger der er skrevet , og jeg ville ønske at jeg selv havde fået den samme start.