Jeg lagde dette billede op på instagram og facebook for noget tid siden og skrev:

“Jeg modtager stadig spørgsmål omkring hele tøjdyrs-tanken og de diskussioner, som der opstod ud af den række af indlæg. Hvad mener jeg om de dyr, bliver der spurgt. Det vil jeg selvfølgelig rigtig gerne svare på, så derfor kommer der snart et sidste indlæg i rækken af indlægget om denne uundgåelige musthave til baby (i en adskillelseskultue). Indtil da vil jeg på opfordring fra en følger dele denne tegning lånt fra @positivethinking101 . Hvad vækker tegningen af tanker hos jer?”

Og det kom der en del bud på, som jeg synes kunne være interessant at dele her. Her kommer de tanker, som tegningen vækkede.

En skrev:

“Jeg tænkte faktisk først; “ej hvor dejligt hun hjælper til og får en følelse af at bidrage, hun ser stolt ud”. Havde ikke lagt mærke til “tænkebobbel” og mandens udtryk, men ja, det var hvad jeg tænkte.”

En anden skrev:

“Monkey see, monkey do. Hvis barnet hurtigt fanger at det er sådan man klarer sig selv, så gør barnet det også. Altså tilknytter sig et objekt. Mor har sin smartphone, jeg har min bamse, World order restored.”

En tredje skrev:

“Hvis man oplever og lever positivt så gør det hverdagen lettere -“det rent og skær nødvendige det elementært nødvendige det det som du har brug for på din vej… det nu og her nødvendige det kræver vi behændige og så det dér nødvendige en LEG” -tak til Disney❤️”

En fjerde skrev:

“Jeg så en mand som var på hårdt arbejde og et barn som formår at forblive i en leg hvor hun forestillede sig at murstenen var hendes dukke og derfor smiler hun selvom hun også sveder og det er fysisk hårdt. 😊”

En femte skrev:

“De er fattige og far slider og tager det store læs, barnet hjælper og bærer den byrde hun magter, fordi hun har kloge og omsorgsfulde forældre. Hun bærer præcis så meget hun kan og samtidig bliver i sin leg. Jeg syntes billedet er sådan en god beskrivelse af barnet evne til at lege sig gennem hvad som helst, at deltage ligeværdigt og en omsorgsfuld forælder, som har set og kender sit barn. ❤️”

En sjette skrev:

“Øøøh..at børn skal være glade for at de får en bamse at gå rundt med og ikke mursten/arbejde/slaveri.”

En ottende skrev:

“At forældre giver deres bagage videre til deres børn, forklædt som dukker…”

En niende skrev:

“At børn bruger deres fantasi til at distanciere sig fra en barsk virkelighed.”

Jeg synes det er så interessant, at folk ser så meget forskelligt når de ser på det samme billede. Det kan virkelig sige os noget om den virkelighed, som vi til dagligt går rundt og tror at vi alle forholder os sådan nogenlunde ens til. Det gør vi ikke. Folk ser sig rundt i Verden med vidt forskellige briller på. Og når vi bliver opmærksomme på det, så får vi faktisk et indblik i Verden ved siden af. De andre menneskers virkelighed.

Når et umiddelbart ret konkret motiv kan vække så forskellige tanker hos folk, så bliver det, i mine øjne, så forståeligt, hvorfor det kan kræve tålmodighed og tid og energi, at forstå hinanden. Forstå, hvorfor vi hver især går rundt og gør som vi gør.

En spurgte hvad jeg tænkte, da jeg så billedet.

Jeg så og tænkte:

“Jeg ser et tøjdyr! Her ser vi en tegning, tegnet af en person, som ikke forstår at tøjdyret er et vestligt fænomen, som er et produkt af vores adskillelseskultur. Tegneren vil gerne fortælle at vores børn skal være taknemmelige for at de ikke skal arbejde, men derimod kan hygge sig med deres tøjdyr. Men er denne pige i virkeligheden ikke heldig? Hun bruger sig selv og indgår i en livssammenhæng, sammen med sin familie. Hun er ikke placeret udenfor fællesskabet med et tøjdyr.”

Efter at have fået indblik i jeres tanker kan jeg næsten ikke se, hvad jeg så. Og ser først nu, at det her er en dukke og slet ikke et tøjdyr!

Det her minder mig om vigtigheden af at vi tør sige vores tanker højt til hinanden. At vi deler vores Verden med hinanden, så vi kan diskutere det vi ser og blive klogere på os selv og Verden ved siden af.