GENUDSENDELSE AF “SÅDAN ER DET BARE”.
https://www.youtube.com/watch?v=dxpgdpzLpXI
Jeg tænkte i sidste uge, at jeg ville kontakte DR og bede dem genudsende programserien “Sådan er det bare”, hvor Niels Arbøl, som jeg tidligere har henvist til her på bloggen, blandt andre, taler om vores institutionskultur her i landet. Og om hvad vi gør ved vores børn. I udsendelsen blev der stillet spørgsmålstegn ved, at “sådan er det bare”. Vi sender bare vores børn i vuggestue fra de er et år gamle i timer, som svarer til en fuldtidsstilling. For “Sådan er det bare”. For vores børn. Og hvad ser jeg nu? Nu genudsendes den!
Da udsendelsen blev sendt første gang i 2014 vakte den stor opsigt og forargelse, for hvad i alverden var det der blev stillet spørgsmålstegn ved. Det vi allesammen, eller i hvert fald over 86 % af os med børn, går og gør. Vi sender vores 1-årige børn i vuggestue, selvom vi ved at forholdene sort på hvidt ikke er gode nok. Og selvom børnene græder.
Flere og flere i dag stiller spørgsmålstegn ved om det behøver at være sådan. Og spørgsmålstegn ved om det vi bare går og gør er godt for vores børn. Spørgsmålstegn ved om vi skader vores børn følelsesmæssigt. Langt flere end for tre år siden forholder sig i dag stærkt kritisk til de rammer vi stiller op omkring vores børns barndom, når vi vælger at institutionalisere dem i deres tidlige barndom.
Jeg håber at mange vil se med, når udsendelsen sendes og jeg vil selvfølgelig minde jer, der følger med her, om den <3 <3 <3
3 Kommentarer på “GENUDSENDELSE AF “SÅDAN ER DET BARE”.”
Hvad nu hvis man efter at have set den udsendelse, siger at man ikke vil være hjemmegående, er man så et dårligt menneske? Jeg føler lidt at budskabet er “du skal gå hjemme de første 2-3 år, ellers vil dit barn tage skade”. Hvad gør jeg så hvis jeg har lyst til være hjemmegående? Skal jeg så gøre det alligevel, og er det godt for mit barn? Eller skulle jeg have ladet være med at få børn?
der skulle stå “hvis jeg ikke har lyst til at være hjemmegående”
Undskyld jeg først svarer nu. VI har været druknet i snot og feber-hallucinationer.
Det som jeg synes er rigtig vigtigt er at vi forholder os til, hvad vi ved om barnets psykologiske udvikling. Og herunder tilknytning og barnets måde at relatere til omverden. Og i den forbindelse forstår, hvor afgørende de tre første leveår er for hvordan barnets fremtidige liv vil blive. Vi ved, at hvis der sker svære brud på tilknytningen, og hvis barnet ikke mødes i dets følelsesmæssige udtryk indenfor de første tre leveår, så kan det tage alvorligt skade.
Hvad du skal gøre, hvis du ikke har lyst til at være hjemmegående er svært for mig at svare på, men jeg kan fortælle dig, hvordan jeg har haft det og har det med at være hjemmegående.
Jeg har stillet mig selv spørgsmålet, hvorfor jeg ikke har haft lyst til at være hjemmegående? Det har jeg ikke haft, fordi jeg er nødt til at få noget ro til at fordybe mig i andet end børn, for ikke at blive helt energiforladt. Det er ikke nok for mig, at åbne en bog når børnene sover efter kl.19 og frem til jeg selv skal i seng. Derefter har jeg så spurgt mig selv om det kunne være muligt at skabe nogle rammer, der kunne gøre det muligt, at jeg får noget ro og tid til at gøre mine ting. De muligheder har jeg så udforsket og udforsker jeg fortsat.
Jeg har det selv sådan at jeg ikke vil have mine børn i vuggestue. For det første, fordi jeg ikke ville kunne få mig selv til at sende dem afsted. Jeg har prøvet. For det andet fordi jeg ikke tror det er godt for børn at komme i vuggestue. Jeg har så været så heldig, at kunne ansætte min mor som privat børnepasser. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg ville have gjort uden hendes hjælp, men fordi jeg har det som jeg har det og tænker som jeg gør om rammen “vuggestue” kan jeg ikke forestille mig, at jeg havde sendt mine børn afsted. Jeg havde formentlig forsøgt at finde noget andet stabil aflastning i hverdagen.
Du spørger, om du skulle have ladet være med at få børn, hvis du ikke har lyst til at være hjemmegående. Igen kan jeg kun fortælle dig, hvad jeg selv har tænkt omkring gerne at ville have flere børn eller ikke at ville have flere:
I udgangspunktet vil jeg gerne have flere børn. Jeg kunne godt lide at være gravid, føde og jeg nyder livet med børn, men det gør jeg nok også i den grad som jeg gør fordi jeg har kunnet skabe nogle rammer, hvor der er tid til at de lever deres dage i familien, mens jeg samtidig får ro til at gøre mine egne ting. Jeg ønsker ikke at få flere børn, hvis jeg ikke kan skabe rammer, hvor de muligheder findes. Sådan har jeg det lige nu.
Hvorfor har du ikke lyst til at være hjemmegående?