WWW.DETKRÆVERENLANDSBY.DK

Fornylig blev jeg bekendt med Pernille Eckhoffs blog “Det kræver en landsby”, som du finder vej til HER. I dag har jeg læst bloggen fra start til slut og sidder nu tilbage med en fantastisk følelse indeni. En ro. En følelse af ro, der handler om at mærke, at jeg ikke er alene. En følelse som jeg tror kommer af at opdage, at der er andre, som har siddet med de samme længsler og hen ad vejen har forsøgt at sætte ord på dem. Det giver mig mod og styrke.
 
Jeg har været i Sverige og tænkt og talt meget med min mor om vores drømme og tanker om at leve og bo. Det er dejligt at drømme, men i min situation genkender jeg virkelig den udmattelse, som Pernille også skriver om.
 
For:
 
– Hvad er det egentlig vi gerne vil?
– Hvordan skaber vi det?
– Hvad kræver det?
– Vil vi det samme?
– Kan vore drømme forenes?
 
Udmattelsen handler også om ikke at føle at jeg kan vende om. Jeg kan ikke gå tilbage. Min længsel og mine tanker om “landsbyen” virker tvingende. Og det bliver meget tungt især på dage, som den Pernille i indlægget HER kalder “Alenedag uden en landsby”. På dage hvor ensomheden bliver overdøvende. Så virker drømmen om fællesskabet så langt væk, og vejen dertil helt umulig.
 
I dag vil jeg sende en besked til Pernille og spørge om vi ikke skal få gjort noget ved det møde, som vi tidligere har skrevet sammen om og forsøgt at få stablet på benene.
 
Jeg tror, at det er rigtig vigtigt for mig lige nu at række hænderne ud og finde andre, som har gjort sig de samme tanker, som har samme drømme og som også går med overvejelser omring, hvordan vi skaber handling og realisering.

1 thought on “WWW.DETKRÆVERENLANDSBY.DK

  1. Tak for anbefalingen. Nu har jeg også læst hele hendes blog, og jeg kan virkelig genkende mig selv i det med at savne en “landsby”. Det er præcis sådan jeg føler, når jeg savner min familie, og “sørger” over at jeg ikke kan flytte til Jylland lige nu. Som jeg sagde til min mand: jeg ved godt vi har aftalt at vente to år med at flytte, men det er jo NU jeg har brug for det, nu mens jeg er på barsel. Jeg er dog uenig i at der ikke findes landsbyer. Jeg har faktisk en “village/tribe”, den er bare ret fragmenteret. Fx kom der kort tid efter min sidste fødsel folk hjem til mig med mad og de hjalp med at rydde op og lægge vasketøj sammen, det er en landsby! Og i tirsdags havde jeg også en “alenedag uden landsby”, eller det kunne jeg have haft, men jeg tilkaldte min gode ven, som Valde har kendt siden fødslen, og er helt tryg ved. At de så bor et stykke væk, gør jo egentligt ikke noget. Forresten har jeg tænkt på det her med landsbyen i forhold til kirker. Mange kristne (især i frikirker) har netop den her landsby, det her fællesskab i kraft af kirken, som er en slags familie. Måske er det derfor, at kristne mennesker ofte er lykkeligere end de fleste (det er de altså!). Kristendommen indbyder jo til fællesskab, og jeg tror at mange af de nye i kirken måske søgte fællesskabet mere end de søgte Gud. men Gud er jo netop til stede i fællesskabet! Det tror jeg på. Nå, nu skal jeg nok holde alt det kristne hejs til min egen blog 🙂 Jeg har også prøvet at bo i en RIGTIG landsby, den hed Gødstrup.

Skriv et svar