DEN ULTIMATIVE “MUSTHAVE”: VUGGESTUEN

Planen var egentlig, at vi skulle videre til den næste musthave på listen, nemlig “Sutten”. En gang i mellem går planer dog ikke helt som forventet, fordi der sker ting i Verden, som leder en et andet sted hen. Og sådan må og skal det være. Der er sket en del her bag bloggens bølgeblå ydre, som har trukket mig i en anden retning.

Derfor har jeg ændret planen og i det kommende vil jeg tale om en af de mest benyttede musthaves til baby (i en adskillelseskultur) nemlig det, som vi kalder “vuggestuen” eller “dagplejen”. Stedet hvor over 86 % af de danske børn før eller omkring etårsalderen plejes om dagen, fem dage om ugen, hele året, hele barndommen.

Jeg sidder og læser om de første af slagsen. I bogen ‘Alt om børn’ fra 1942 står der:

“Vuggestuernes Arbejde er et Nødhjælpsarbejde og ingen, hverken Mødre eller andre Opdragere, bør tro, at Vuggestuen formaar at erstatte Barnets Hjem. Forholdet mellem det spæde Barn og dets moder er saa intimt og så levende, at ingen kan træde i en Moders Sted i disse første Barneaar. Begge gaar Glip af noget værdifuldt ved, at Barnet overlades til Pasning paa en Institution, hvor man, om man end har aldrig saa megen Kærlighed til og Interesse for det enkelte Barn, dog simpelthen ikke formaar at give eller modtage saa meget i sit Forhold til det, som dets Moder vilde evne, hvis hun levede med det Dagen igennem. Der gives selfølgelig Undtagelser, men det skal dreje sig om en meget slet og taabelig Moder, for at denne Regel ikke gælder. Rent fysisk vil Vuggestuerne maaske i de fleste Tilfælde kunne pleje Barnet fysisk bedre, men psykisk vil en Institution altid være et kunstigt Milieu for et lille barn.”

I dag er vi blevet del af en lang løgnehistorie, som har ført os et sted hen, hvor mange har glemt disse ord. I dag ved mange kvinder, som jeg tidligere har skrevet, slet ikke, at det er langt bedre for børnene at være sammen med deres nærmeste tilknytningspersoner de første leveår. Mange tror, at vi gør børnene en tjeneste ved at sende dem ud i pleje hos uddannet personale, der kan stå for “aktiveringen” og “socialiseringen”, som det så ofte bliver kaldt. Mange ved ikke, at vi med stor sandsynlighed skader vores børn, når vi adskiller dem fra os, deres primære omsorgspersoner, og sender dem ind i nogle rammer, som ikke er skabt for barnets bedste. Selve løgnehistorien vender jeg snart tilbage til og jeg tager en ven med.

 

Jeg tror på, at det er vigtigt, at vi vender tilbage og prøver at forstå udgangspunktet for at vi er nået hertil, hvor vi er i dag. Dette citat kan tjene til at vække vores kritiske tænkning til live. Måske vække vores samvittighed? Jeg tror på at et kig tilbage i tiden kan tilføre den erkendelsesbølge, som vi allerede kan høre trækker sig sammen derude i horisonten, mere kraft. Jeg tror på at den snart vil tårne sig op og vælte ind over landet. Vandmasserne vil vælte ud og brede sig i hele Verden. Vandet vil skylle konkurrencestaten og neoliberalismens forstenede tanker af os og vaske jorden ren.

Vi har ikke bygget vores samfund op på et fundament, der tjener mennesket bedst. Vi må tilbage til udgangspunktet. Det lille barns verden. Verden ved siden af.

Og en dag vil vi se små fodaftryk i det våde sand <3 <3 <3

4 thoughts on “DEN ULTIMATIVE “MUSTHAVE”: VUGGESTUEN

  1. Jeg er ikke pro vuggestue. Slet ikke. Tænker også at det er misforstået at så små børn skal adskilles fra deres forældre. Når det er sagt, så tænkte jeg på om der er forskning der peger på at der skulle være nogle fordele ved vuggestuen? Tænker måske også at de i forhold til udsatte familier har en berettigelse?

    1. Kære Katrine,

      Jeg er ked af at jeg først skriver tilbage til dig nu, men jeg har desværre utrolig lidt tid til at sidde og tænke og skrive.

      Der findes kvalitative studier (fra 1991) af 2-årige børn i daginstitution, der viser at gode institutioner kan udgøre en social ballast for ressourcesvage børn, og at vuggestuen kan være gavnlig for børn i udsatte familier. Et kæmpe problem er dog, at der er sket drastiske nedskæringer på området siden 1991 og “vuggestuen”, som ramme, har aldrig været så forringet som det er nu.

      Derfor er det tvivlsomt i hvilken grad “vuggestuen” som ramme i dag kan hjælpe til med at bryde socialarv.

      Vi ved at det er bedre for børn fra normaltfungerende familier at være hjemme de første tre leveår. Og vi ved at det kun er gavnligt for børn fra udsatte familier at komme i vuggestue, hvis kvaliteten er god.

      Derfor bør vi gøre det muligt for alle at passe sine børn selv de første tre leveår, og vi bør insistere på bedre forhold, når børn passes udenfor hjemmet.

      Snart er der kommunevalg <3

      Mange tak for dit spørgsmål. Kunne være jeg skulle skrive et indlæg om dette emne. Når jeg får tid!

      Kilde: Diderichsen, A. (1991): Omsorg for de 2-6-årige. Børns omsorgsbehov set gennem egne udtryk. København: Danmarks Pædagogiske Institut.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *