LYSERØDE ELEFANTER I SOVEVÆRELSET #5

Ja, jeg ved godt at jeg sagde, at nu var det slut med tøjdyr, men så var der en der spurgte, hvorfor jeg har kaldt indlæggene for:

 

“LYSERØDE ELEFANTER I BØRNEVÆRELSET”

Og det vil jeg meget gerne forklare. Jeg kaldte indlæggene lyserøde elefanter i børneværelset, for at henvise til ordsproget om, at der er en lyserød elefant i rummet. Ordsproget bruges om noget, der er åbenbart eller oplagt for alle, men som man ikke taler om. Dog uden at problemet forsvinder af sig selv.

Børns behov for tøjdyr = lyserød elefant i rummet

Jeg kommer ofte steder, hvor mange småbørn kommer uden deres forældre, men med deres tøjdyr, andre småbørn og personale fra vuggestuerne. Børnene græder, hvis tøjdyret ikke sidder med i vognen. Mange vil have tøjdyrene tæt på sig når de græder, virker utrygge eller skal sove.

Jeg har tænkt:

Tænker ingen over om børnenes klamren-sig-til deres tøjdyr og om deres gråd, hvis tøjdyret er ude af syne, handler om et savn efter noget andet? Den lyserøde jellycat elefant er da den største lyserøde elefant i rummet, har jeg tænkt.

Men det tror jeg faktisk ikke at den er for de fleste, fordi jeg ikke tror at flertallet betragter tøjdyrskærligheden som en manifestation af vores Adskillelseskultur. 

Nu ved vi noget

Jeg ønskede jo at undersøge om der vitterligt kunne være et videnskabeligt belæg for, at tænke de tanker, som jeg har tænkt. Det fandt jeg så ud af at der var.

Jeg håber på, at folk der har læst med i indlægsrækken om denne musthave til baby (i en adskillelseskultur) måske nu også vil tænke over det adskillelsesaspekt, som er indlejret på så mange planer i vores kultur og i vores børns liv.

Nu vil folk måske når de ser børn klynge sig til “krammedyrene” (som de kaldte det i et krammedyrs-tema i et Ramasjang-program for uger tilbage), se at jo dyrene er vel nok søde og bløde med mule og små venlige øjne, men måske vil de også tænke over at dyret også er et bundt overpriced polyester, der hjælper børnene med at overleve den måde vi har indrettet os på.

Og måske vil en øget bevidsthed omkring adskillelsesaspekterne, som fylder i vores børn liv på så mange planer, give folk mod til at tale om de her ting. Tale med deres egen samvittighed. Dele den med andre. Se på de her ting. Handle ud fra dem. Tænke verden anderledes. Gå sammen med andre og arbejde på en bedre verden for vores børn. En ny verden af tilknytning.

Det håber jeg <3 <3 <3

Du kan læse mine indlæg om tøjdyr HER, HER, HER, og HER.

Skriv et svar