SKAL VI NU TIL AT SLIKKE VORES UNGER RENE?!

Som den tro følger vil vide, så har jeg tidligere været inde på emnet ‘Gnavere’. Da jeg fandt mig selv og da jeg tørstede. Endnu engang er jeg blevet bekræftet i mit slægtskab med de dyr.

Sørme om ikke vores genom/arvemasse også er forbløffende ens!

Det er derfor man ofte bruger gnavere i forsøg, når man gerne vil sige noget om menneskelig adfærd. Og når man, f.eks af etiske årsager, ikke kan bruge mennesker som forsøgskaniner.

Studie af moderlig adfærd hos rotter

Nu vil jeg så dele noget interessant viden med jer, som jeg netop er faldet over.

En gruppe forskere ville gerne undersøge om den stimulation som rottemødre giver deres unger tidligt i rottelivet har indflydelse på rotteungernes udvikling på længere sigt.

Som det gælder for menneskemødre gælder det for rottemødre. Nogle viser deres afkom mere opmærksomhed og mere hengivenhed end andre. Som med menneskemødre er der store forskelle på hvor meget rottemødre slikker, pusler om og renser deres unger. Jeg har indtil nu slikket mine børn bekymrende lidt.

Man delte i studiet rottemødrene og ungerne op i grupper ud fra i hvilken grad mødrene viste deres unger omsorg i form af fysisk kontakt.

Det viste sig at de rotteunger, der rigtig var blevet slikket i røven, prustet i nakken og bidt kærligt i låret klarede sig bedre senere i livet. De var bedre til at løse kognitive opgaver. De opførte sig simpelthen klogere og var mere vakse ved havelågen. Derudover viste de langt færre fysiske symptomer på stress, under kunstigt opstillede stressende forhold. De lå bare og hyggede sig, nippede til lidt korn. Til lyden af truthorn og hvad de må have opfattet som tektonisk aktivitet under dem, altså jordskælv. Det kunne ikke få de rotters pis i kog! Slet ikke.

Ny dille: Bør man slikke sine unger rene?

Og hvad kan vi så bruge det studie til? Skal vi nu til at tale om “Self-Cleaning-Parenting” eller #ratlifestyle? Hvad kan betydningen af det her redeputteri betyde for os? Falder den fordelagtige tilgang til ynglet ind under #zerowaste ? Ud med vådservietter og vaskeklude og frem med tungen. Nej. Vi ved jo alle, at man skal skille skidt fra kanel. Fordi man kan blive rigtig syg, hvis man forveksler de to ting. Og man skal vaske hænder, når man har været på toilettet. Det her studie kan umuligt skulle forstås så bogstaveligt. Vi skal ikke slikke vores unger rene.

Måske handler det rotterenseri bare om noget så naturligt som tilknytning? Og tilknytningsadfærd? Måske handler det om at det er sundt for rotteungerne at have deres mor tæt på. Helt tæt på. Og måske at det også gør sig gældende for menneskebarnet? Det passer i meget godt med studierne bag sidste lørdagsbio, hvor Spitz fandt at svær tidlig moderafsavn betød direkte retardering for mange af børnene. Han fandt i hvert fald også en sammenhæng mellem moderlig omsorg og kognitive evner.

Og nu spørger jeg så mig selv? Hvilken rottemor er jeg? Mig, storforbrugeren og indehaveren af størstedelen af de 10 musthaves?

Skal det nu betyde at jeg er en dårlig mor, fordi min datter er faldet i søvn og har sovet alle sine middagslurer i sin barnevogn? Langt væk fra mig? Fra en tidlig alder. Vi samsov sgu ikke middagslur, før det blev moderne. Har jeg givet hende dårlige betingelser for at takle et fremtidigt liv fyldt med stressende påvirkninger. Gisp! Har jeg nusset hende for lidt? Kysset hende for lidt? Haft for lidt opmærksomhed på betydningen af den tætte hud-til-hud kontakt?

Den må jeg lige vende med mit alter-ego senere i aften. Over et glas vin. Eller to. Mens mine børn sover. Alene.

4 thoughts on “SKAL VI NU TIL AT SLIKKE VORES UNGER RENE?!

  1. Jeg er simpelthen SÅ glad for at læse din blog. Du har givet mig meget stof til eftertanke ift. min søn og mit eget liv.
    Så mange tak for nogle gode blogindlæg! 🙂

    1. Mane tak for den kommentar! Det er jeg virkelig glad for at høre♥️. Håber jeg kan fastholde dig her. Skriv endelig en anden gang, hvis der er et eller andet som du synes kunne gøres bedre, eller som du gerne vil have mere af.

  2. Tak for dine delinger af tanker ~ følelser ~ forskning ~ kærlighed til dit barn.

    Vi skal nusle og pusle ~ kramme og kysse . Ligeså Hjertens klar, at mor også ved og tror på, at hun er en god mor, der ikke tyndes af jeg bør og egen dårlig samvittighed. Troen på sig selv, den spejler de kære små sig i. Af egen erfaring ved jeg fra inden i mig, at jeg har puttet utrolig meget med min mor, men vokset op med et kæmpe afsavn og tomrum, der blev opbygget på grund af dit og dat, mens kæresten min er rank og hel, uden tomrum, selvom Han sov alle sine lure i en barnevogn i en gård på havnen med mor oppe på 3 sal. Moren hvilede i sig selv, var dygtig til at skære ting ud i træ og plante træer ~ blomster. Den lille dreng så hver dag sin mor nyde livet og beskæftige sig med udfoldelser af den ene og anden art. Han fik knus, kys, massage og bryst. Der er mange veje op af bjerget, men vigtigt er, at man tror på, at man kan komme derop. ❤️

    Tak igen, du efterlader vigtige reflektioner indeni mig ❤️

    1. “Moren hvilede i sig selv, var dygtig til at skære ting ud i træ og plante træer ~ blomster. Den lille dreng så hver dag sin mor nyde livet og beskæftige sig med udfoldelser af den ene og anden art. Han fik knus, kys, massage og bryst. Der er mange veje op af bjerget, men vigtigt er, at man tror på, at man kan komme derop. ❤️”. Hvor er det bare fint skrevet. Jeg ville ønske at vi kunne tilbyde kvinder og børn et samfund, hvor mulighederne for netop dette var optimale. F.eks mulighed for at beskæftige sig og udfolde sig i sit liv med børn, uden at det bliver på beskostning af dem. Bedre forholde for nybagte mødre. Barslende. Arbejdende.

      Et ærinde for mig er også at vække en tro på egne evner som mor, hos mødre.

      Måske er det også vigtigt at øve sig på at hvile i at være på vej, fremfor at fokusere på at nå til bjergets top?

      Mange tak for din kommentar. Jeg har citeret dig i mit indlæg i dag♥️♥️♥️

Skriv et svar