MIN APATI OG FAMILIPOLITISK NETVÆRK

Engang imellem bliver jeg så træt og trist og grå og tænker, at der ikke er noget der nytter. Jeg lader hænderne med mine nedbidte og blødende fingernegle falde i skødet og logger ind på viafree, for at se et afsnit af ‘Familien fra Bryggen’. Eller jeg går på Instagram og genser alle insta-historierne eller ser på mine egne billeder. Og griner lidt af mig selv. Klapper mig selv på skulderen. Eller jeg går i skuffen og, i mangel af bedre, laver en klapsammen af riskiks med honning og rosiner, mens jeg drømmer om Kinderæg og banankage.

Det sker ofte når jeg bliver konfronteret med forskning, eksperter, pædagoger, forældre og børn, der giver udtryk for at den samfundsstruktur vi har opbygget og vedligeholder er skadelig. Og så lidt længere ned på nyhedsfeeden finder udtalelser fra politikere. Om at det er der ikke noget at gøre ved det. Fordi det er for dyrt. Og fordi det faktisk slet ikke er nødvendigt. Det er det sidste nye. F.eks. er normeringerne i danske daginstitutioner som de skal være, siger børneministeren Mai Mercardo. Udtalelsen fik sit helt eget indlæg, som I finder her. Man skal ikke skal lytte til eksperter. Var det ikke Anders Fogh der oprindeligt kom på den ide? Før han besluttede sig for at gå ind i Irak-krigen?
“SPADE!!!”, får jeg lyst til at råbe fra mit skjul.

Men så mødte jeg…

“Men så mødte jeg”, som man siger. Ikke Netdating, men Familiepolitisk Netværk. En organisation, der, citeret fra facebook-gruppen, har “som formål at fremme en visionær familiepolitik i Danmark mhp. at forbedre balancen mellem familie og arbejde.” Og som har fokus på “bedre mulighed for – uanset køn og branche – at gå op og ned i arbejdstid, livsfaser, ret til at passe syge børn samt kvalitet i daginstitutionerne. (…) Initiativet er uafhængig af politiske partier og økonomiske og religiøse interesser.”.

At være konstruktiv

Kvinden i denne video er Karen Lumholt, som er medstifter af netværket. Hun er virkelig dygtig til at sige tingene klart og tydeligt. Og til og med er hun uhyre konstruktiv i sin tankegang. Og sympatisk.

Det der med at være konstruktiv, kan godt være en udfordring for mig. Synes jeg selv. Og andre er også kommet med pæne hentydninger. Når jeg har skrevet et blogindlæg, så spørger jeg mig selv hvad vi så kan bruge denne viden til. Og så skriver jeg “Tak for at I læste med derude”, og så tager jeg en ostemad. Eller får lyst til at fortælle om hvad jeg selv har gjort med den viden, som jeg har præsenteret. Det føles bare lidt mærkeligt, når ingen har spurgt.

Det som, i mine øjne, er styrken i Familiepolitisk Netværk er netop et fokus på konstruktive løsninger og tiltag, hvilket i hvert fald hiver mig ud af følelserne af modløshed og apati, som jeg tidligere har skrevet om.
Familiepolitisk Netværk har en blog, hvor der sker spændende ting: www.fampol.dk
I kan lade jer inspirere og blive klogere af en masse visionære mennesker her på facebook-siden.
Hov! Det var sgu da en ret konstruktiv indlægsafslutning!
Men den skal alligevel lige med → Tak for at I læser med!

Skriv et svar