LØRDAGSBIO #3 – RENE SPITZ (ADVARSEL OM GRUOPVÆKKENDE BILLEDER)

I lørdagsbio i denne uge sender jeg en forfærdelig film. Den rammer dybt og den hænger ved længe. Det vil jeg advare om på forhånd, før man kaster sig ud i at se den. Jeg så den en gang i sidste uge, og havde en knude i maven resten af dagen.

Hvis man ikke vil se billeder af ensomme, forladte børn med stereotyp adfærd og slørede blikke. Der måske henleder ens tanker på sidste tur i zoologisk have og isbjørneburet. Så bør man hoppe helt hen over den. Og eventuelt nøjes med at læse mit formål med at dele filmen.

Hvad handler filmen om?

Filmen er et uddrag af psykoanalytikeren Rene Spitz observationsstudier af indlagte børn i New York i 1950’erne. Spitz ønskede at undersøge og forstå barnets følelsesmæssige relationer til de nærmeste tilknytningspersoner. Det undersøgte han, blandt andet, ved at se på konsekvenser af moderlig afsavn.

I studiet undersøger han de følelsesmæssige konsekvenser af svær og tidlig afsavn af moderen. Vi har med børn at gøre, der har været indlagt i mange måneder væk fra deres mor og med minimal tilstedeværelse af andre omsorgsgivere. Som man kan se er børnene rene og pæne, men deres skrig, deres tomme øjne og deres adfærd fortæller os en grim historie. En grim historie om en tilgang til børn, som var den gængse dengang. Spitz beskrev de lidelser, som børnenes sorg viste sig at føre til. Han beskrev desuden de tre sorgfaser, som jeg talte om her.

Hvad viste studierne?

Spitz fandt, at minimal følelsesmæssig og fysisk tilstedeværelse af tilknytningspersoner førte til svær psykisk retardering, standsning af udviklingen og tilbagetrækning fra omgivelserne. Spitz konkluderede i sit studie, at tilstedeværelsen af en mor eller anden primær omsorgspersoner er en beskyttende faktor imod alle andre psykologiske trusler. Og ikke kun for barnets psykologiske udvikling. Spitz fandt også at forekomsten af fysisk sygdom og børnedødeligheden var høj på børnehjem på trods af at børnene ikke i udgangspunktet fejlede noget, og på trods af at de fik den rette mad og at hygiejnen var i top.

Han skrev at børnene “suffered because their perceptual world is emptied of human partners.”.

Spitz tænkte verden anderledes

Spitz viste verden at småbørn ikke kan leve og udvikle sig uden kærlighed og tæt fysisk kontakt og omsorg. Det har man sidenhen undersøgt yderligere og understøttet, hvilket jeg skrev om her. Spitz studier, som vi her får indblik i ændrede verden. For rigtig mange børn.

Som følge af hans kritiske og vedholdende blik skete der radikale ændringer i tilgangen til børn på hospitaler, i institutioner og i hjemmene.

Spitz “tænkte verden anderledes”. En sætning, som jeg har brugt før.

Filmen tjener, for mig, som en bekræftelse på at vi må og skal indrette os, så vores hjerter holdes varme. Og i særdeleshed så vores børns hjerter holdes varme. Filmen er et bevis på vigtigheden af at holde vores tænkning kritisk. Altid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *