TANKE FOR TANKE, HANDLING FOR HANDLING

De fleste der kender mig og har en eller anden indsigt i mine indre længsler ved, at jeg er mega fan af Neohippie. Jeg savler gerne på hendes instagram dagligt og drømmer om at møde hende i virkeligheden. Har faktisk mødt hende en enkelt gang til et foredrag om bæredygtig familieliv. Var så nysgerrig og spændt. Hvordan var hun mon i virkeligheden? Hun var skøn! Det var ren hygge.

Hvorfor jeg er Neohippie-fan

Jeg tror der er fire grunde til at jeg er så betaget af Neohippie:

  1. Jeg er enig i mange af de valg hun træffer. Når jeg ser på hende, så bliver crashet mellem den vestlige kultur og det jeg egentlig tror er bedst for os mennesker (herunder barnet) og klodens overlevelse så tydelig.
  2. Det er dybt fascinerende at følge et menneske, der i så vid udstrækning har bevidstgjort sig om sin livsstil, taget et standpunkt og derefter handlet på det. Vi kan sgu allesammen rende rundt og mene en helt masse, uden at handle på det. Se bare på mig!
  3. Der vækkes en form for ærefrygt i mig. Jeg har stor respekt for hendes valg, men shit mand. Hvor anstreng, udkørt og kød-cravende ville jeg ikke være hvis jeg gjorde det hun gør. Det kan jeg godt frygte. For hvad med lørdagskyllingen og hjerter i flødesovs!?! Hvad med al den emballage fra datoservice!?!? Må jeg ikke få datoservice?! Hvad med mine ambitioner, som andet end mor? Hvad med alle de dejlig lette løsninger, som gør at jeg kan smække røven i sædet og slå hjernen fra?
  4. Hun gør noget, som jeg tror kan være et udgangspunkt for en bedre verden. Som harmonerer med de trin som jeg skrev om i indlægget om min motivation bag at starte bloggen.

Jævnfør punkt 3 ovenfor, så kan det godt føles som at få en mavepuster, når jeg følge med derinde. For jeg er enig, men hvordan kan hun magte det!?! Derfor spurgte jeg hende til foredraget, med bævrende stemme, om det ikke var enormt besværligt, at leve på den måde? Og hun kom med et virkelig godt svar, som gav mig luft i maven igen. Øhh, det hedder det vist ikke! Mavepusteren forsvandt.

Hun svarede, at for hende havde det været en lang proces, at nå dertil hvor hun er i dag. Hun forklarede at hun var startet i det små, og på den måde hen ad vejen har ændret vaner. Hun havde bevidstgjort sig om sit forbrug og generelt sin måde at leve på og handlet på den bevidstgørelse. Løbende.

Drop det hippie-pis!

Jeg talte så derefter med et af mine familiemedlemmer. Hans kommentar var “Ahhh for helvede, ved du hvad? Det gør sgu hverken fra eller til om du køber en toiletbørste af hæklet hamp eller en almindelig fra netto. Drop det pis!”.

Endnu en mavepuster. For har han egentlig ikke ret? Hvad skal noget i virkeligheden nytte? Der er så meget elendighed i verden og klodens tilstand er nedadgående. Når vi logger på facebook eller tænder fjernsynet, bliver vi bombarderet med billeder af døde børn, udtalelser fra uambitiøse og løgnagtige politikere, syreregn, sort sne og kulstøv der daler ned over os. Og helt ærligt!?! Bør jeg ikke bare stikke den bambus toiletbørste skråt op og glemme alt om det hippie-pis?

En anden kvinde som jeg også er blevet sådan lidt online-forelsket i er Maj My. Jeg delte i tirsdags på bloggens facebook-side et indlæg, som hun har skrevet. Jeg blev rørt, da jeg læste det. Fordi det rammer ned i lige præcis den her følelse af magtesløshed og følelsen af at det hele kan være ligemeget. Om du gør det ene eller det andet. Maj My ruskede op i mig og bekræftede mig i det jeg tror på.

Vi mennesker påvirker hinanden. Om vi vil det eller ej. Igennem de valg vi træffer for os selv, hinanden og for vores børn. Det hænger sammen. Lige fra Michael JacksonNynne Koch og Erich Froom til Neohippie, May My, Brinkmann og Hartmut Rosa. Vi fører verden videre hver dag og vores valg har betydning. Vi kan ændre #verdenvedsidenaf, ved at starte med os selv. Tanke for tanke, handling for handling, som Maj My beskrev det her.

Kan I genkende det her med at man næsten giver op på forhånd, fordi det kan virke så håbløst at gøre en forskel?

3 thoughts on “TANKE FOR TANKE, HANDLING FOR HANDLING

  1. Jeg er i en vegansk mødregruppe (forældregruppe – der er også fædre) med NeoHippie, så jeg kender hende godt, og har også mange af de her tanker, blandt andet som følge af hendes standpunkter. For 8 år siden da jeg blev veganer var jeg meget idealistisk og var sikker på jeg kunne redde verden gennem mine spisevaner og mit forbrug, men nu er jeg ærligt talt begyndt at tvivle på at det gør den store forskel. Jeg vil gerne se konkrete beviser i form af “det store miljøregnskab”, altså et regnskab over hvor meget jeg præcis sviner, men det er jo så komplekst, at det er stort set umuligt at lave. Har dog ikke givet op, er stadig veganer, fordi jeg simpelthen ikke kan få mig selv til andet, både for dyrene, men også fordi det industrielle er en af de grimmeste former for kapitalisme, jeg kender, og jeg plejede at være ret antikapitalistisk, om end jeg ofte handler i Netto. Stofbleerne er dog sat på pause, eftersom jeg seriøst tvivler på at det gør en forskel, og hvis det ikke hjælper, vil jeg ikke “lide” for det – eller have vasketøj over hele mit hjem på grund af det. Burde nok bare lære at holde orden. Konklusion: jeg ved ikke om jeg tror på, jeg kan gøre noget for at gøre en forskel, men på den anden side kan jeg ikke lade være, for jeg er nødt til at håbe på det.
    Jeg er også helt vil med Maj My! Får lyst til at flytte til Ærø når jeg læser hendes blog 🙂

    1. Det som Maj My skrev om, at vi påvirker hinanden igennem de valg vi træffer gav virkelig mig noget.

      Hvad er det der har ændret sig for dig? Altså hvad var det der gjorde, at du dengang troede at du kunne redde verden? Og hvad gør at du tvivler i dag?

Skriv et svar