LYSERØDE ELEFANTER I BØRNEVÆRELSET #1


Dem der fulgte med på Instagram for en månedstid siden bemærkede måske da jeg citerede min gamle grundbog i udviklingspsykologi.

I bogen står der:

“Toddlers in Western cultures who sleep alone and experience frequent daytime seperation from their parents sometimes develop strong emotionel ties to cuddly objects, such as blankets or teddy bears”.

I dette og to kommende indlæg vil jeg se nærmere på punkt 3 på min musthave-liste.

Tøjdyret

Dette indlæg tager udgangspunkt i en undring over brugen af tøjdyr og sutteklude. Og den særlige plads disse smådyr og stofstykker har i børns hjerter. Her i den vestlige verden.

I psykologiske termer kalder man tøjdyret og suttekluden for et overgangsobjekt. Brugen af overgangsobjekter er udbredt i den vestlige verden. Oprindeligt blev det af Winnicot (britisk børnelæge og psykoanalytiker) beskrevet som et fænomen, der hjælper barnet med at løsrive sig fra moderen under separationsfasen. Og som en naturlig del af barnets udvikling.

Jeg har mødt de her dyr. F.eks. i Babysam, hvor de er stærkt overrepræsenteret. Vi har fået mange foræret i gaver. På et tidspunkt prøvede jeg at overtale Hannah til at knytte sig til den brune abe, som I ser på billederne her. Fordi jeg syntes den var sød. Og pæn. På sin egen abede-facon. Jeg er tidligere blevet rådet til at sprøjte den abe i ansigtet med mit modermælk, for at gøre den mere attraktiv. Og lægge mit barn ind i sin egen seng, sammen med det druknede kræ. Og herved et spinkelt minde om min rævesure armhule og mine lange svampede brystvorter. Da jeg var ude og besøge vuggestuer, så jeg mange børn, der gik eller kravlede rundt med sut i munden og klamrede sig til deres overgangsobjekter.

Mine møder med alt fra sæler til abekatte, afsuttede dynebetræk, alskens gnavere, bjørne, lyserøde elefanter, sågar en orm og en ræv, af plysstof, fik mig til at blive lidt skeptisk. For hvem tror den brune abe egentlig at den er??! Jeg begyndte desuden at undre mig over hvilke forhold der i den vestlige verden gør at børn har så stort et behov for, at knytte stærke følelsesmæssige bånd til overgangsobjekter?

Jeg vil snart skrive noget om hvad forskningen fortæller os om lyserøde elefanter i børneværelset.

LÆS NÆSTE INDLÆG I RÆKKEN OM TØJ DYR HER.


Kilde: Bogen “Child development” af Laura Beck.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *