UVENSKAB OVER HÅRTAB

De fleste ammende mødre kender til fænomenet “hårtab”. Når man har ammet sit barn fire måneder, så taber man alt håret, sådan cirka, og står klar til at erobre verden med sin baby og med en jævnt dunet ise. Det er sket for mig både da Hannah var spæd og nu er fænomenet overgået mig igen. Jeg friserer mit fedtede garn syv gange om dagen, og alligevel, er der hår i alt vores mad. Jeg kan fiske hår ud af numsen på mig selv og mine børn i et væk. Muligvis på grund af førnævnte hårfund ved det ikke. Der hænger hår på mine planter og svæver i varmebølgerne fra radiatoren. Gulvtæppet er dækket af et grå-blond spindelvæv og jeg ligner selv en slørhale, når jeg en sjælden gang imellem ser på mig selv, når jeg passerer spejlet. En ret træt og bleg en. Min kæreste har konsekvent mine hår hængende i sit skæg. Mistænker ham for selv at hænge det der for at irritere mig. Hvorfor kan manden ikke mærke, at de hænger der?!?!
Det jeg vil fortælle er at jeg i øjeblikket er i overflod af nedfaldent hår, og jeg har så tænkt hvad vi kunne bruge det til. Min fantastiske svigerfar, der VIRKELIG er dus med dyrene, fortalte mig under min fældning med Hannah at fuglene opfatter hår som meget velegnet rede-materiale. Det projekt vil jeg gerne støtte op om, i de her tider hvor alle taler om zero waste og jeg ved ikke hvad. Så jeg har under hver frisering samlet mit hår og puttet det i plastikposer og syltetøjsglas, og fortalt Hannah at vi skal give det til fuglene, så de kan bygge huse.
Og nu til morgendagens konflikt. Hannah og jeg er på vej ud af døren, og Hannah får så fisket posen med håret op af lommen og siger til Tobias, eller Murber, som hun kalder ham, at det er til “fuglehus”. Jeg bliver så her tvunget ud i en situation, hvor jeg skal inddrage ham i vores projekt. Fuglene skal have redemateriale. SÅ KNALDER MANDEN FULDSTÆNDIG UD! Det er bare for ulækkert. Skal folk så vade rundt i mit affaldne hår og få det blæst ind i ansigtet. Og jeg ved ikke hvad. Så fortæller jeg ham selvfølgelig hvad jeg tænker, at det da er det mest bundanale jeg nogensinde har hørt! Fuglene tager sgu da det hår hurtigere end nogen baby-joggende mor kan nå at få det blæst på sig. Det er snart forår, fortæller jeg ham. Fuglene er allerede gået i gang, og de sætter altså hus istand lidt hurtigere end det har taget ham at få hængt de knager op ude i gange. De er ikke hængt op nu efter fire måneder, hvor alt har flydt på gulvet. Nu synes han at jeg blander tingene sammen og at de knager ikke er hængt op, fordi jeg ikke har kunnet fortælle ham hvor de skal hænge. Der tænder jeg så af. Kan manden ikke tænke selv. Hæng dog de forpulede knager op, der hvor vi skal have vores tøj. Jeg river posen med hår ud af min datters lille skælvende barnehånd og vi forlader matriklen. Hannah når lige at sige “Ses Murber” inden vi er afsted.
Er det mig den er gal med? Eller vil I give mig ret i at min kæreste er…. hvad skal man kalde det. En fugleknepper? Nej… Nærtagende. Nej, anal. Ja. Nej. Pernippen! Perneben! Nej, hvad hedder det. “Pernitten” hedder det. Det er spot on det ord! Præcis det jeg mener: Pernitten: som er meget nøjeregnende og lægger (overdrevent) megen vægt på petitesser og detaljer (Fra den danske ordbog).
For at det ikke skal være løgn, så kommer vi hjem tre timer senere, og så hænger der knager tilfældigt fordelt over hele entreen. Tilfældigt mener min kæreste ikke. Hvornår begynder han at spørge mig til råds før han kaster sig ud i projekter.

2 thoughts on “UVENSKAB OVER HÅRTAB

Skriv et svar