STÅ FAST – BOGANBEFALING #2

Som jeg skrev her, så fandt jeg mig selv forleden, da Gud åbnede sin dør for mig. Det gjorde Anders Matthesen også en gang. Altså fandt sig selv. Han havde ledt i mange år, og så var han lige ude i haven, fandt han ud af. Det grinede jeg meget af den sommer.

Det er meget oppe i tiden, det her med at vi skal mærke efter, realisere os selv, og finde frem til den bedste udgave af os selv. Det autentiske jeg. Det har den dygtige og virkelig sjove professor i psykologi Svend Brinkmann også skarpt bemærket. Det er blevet tid til endnu en boganbefaling. I sin 150 sider letlæselige og hylende morsomme bog “Stå fast – Et opgør med tidens udviklingstvang”, præsenterer han en parodi på en selvhjælpsbog i syv trin. Bogen er et opgør med det, han kalder den accelererende kultur, som handler om, at vi alle skal være omstillingsparate, positive, fremtidsorienterede, selv-optimerende og selvudviklende.

Kulturen har gjort, at vi er begyndt at halse rundt efter en hel masse (f.eks. penge), som var de mål i sig selv. Vi er begyndt at opfatte os selv og hinanden som midler, med samme værdi som varer, der kan bruges til at nå et eller andet sted hen – som kulturen har fortalt os at vi skal nå.

“…i forsøget på at udvikle os til det bedre risikerer vi i stedet at udvikle os til usikre og selvoptagede børnevoksne, der knap nok når at indrette os efter den nyeste trend, før vi halser af sted efter den næste.”

Brinkmann mener hellere at vi burde øve os lidt på at stå fast.

Og hvordan bliver man bedre til det? Igennem syv trin. Her følger en kort beskrivelse af dem alle, med håb om at man får lyst til selv at læse bogen.

1. Hold op med at mærk efter i dig selv:

Istedet for at forsøge at lede efter din indre stemme skal du “derimod lære at kigge udad – og være åben over for andre mennesker, kultur og natur”, siger Brinkmann. “Den der benægter at finde sig selv, er måske i virkeligheden den, der allermest er sig selv.”, skriver Brinkmann og tilføjer at du herved også øger sandsynligheden for at leve med integritet.

Og hvordan gør man så det, i en kultur, hvor vi får at vide, at vi skal finde svaret indeni os selv? Brinkmanns svar er, blandt andet, at man kan starte ud med at gøre noget man ikke har lyst til. Sig f.eks. nej til kage. På den måde vænner du dig til ikke at løbe efter det der giver velbehag og gør det lettere at følge din viljestyrke – f.eks. i etiske spørgsmål. Du kan rykke videre til punkt 2, når du er holdt op med at mærke efter i dig selv.

2. Fokuser på det negative i dit liv:

Efter at du er stoppet med at bruge tid på at mærke efter, har du pludselig en masse ledig tid, og den, mener Brinkmann, at du kan bruge på at tænke over, hvor trist det vil gå dig, og alle dem du kender. Du vil dø en dag og det vil de andre også. Tænk lidt over det, og du vil automatisk sætte mere pris på alt det du har. Brinkmann skriver om hvordan det i vores kultur er blevet fremelsket, at fokusere på det positive og på at alt er godt for noget. Han nævner usandsynlige i at finde en bog om stress med titlen “Hvordan jeg blev ramt af stress – det kom der intet godt ud af.” Brinkmann henviser til professoren i psykologi Barbara held, der har kaldt dette træk ved vores kultur for “Det positives tyranni”.

Brinkmann opfordrer i stedet til, at holde fast i at nogle ting bare er helt ad helvede til. Det er frigørende at få lov til at brokke sig, og samtidig så giver det mulighed for at forbedre dårlige forhold i vores samfund. Vi skal dog også brokke os selvom det ikke fører til noget godt! “Hellere være en ulykkelig Sokrates end en glad gris”, “hellere se tingene i øjnene end at leve i “tåbernes paradis””, som Brinkmann citerer. Læs bogen. Brinkmann beskriver, hvordan du bliver bedre til det her, så du kan rykke videre til punkt 3. Det er dyster læsning, skulle jeg hilse og sige!

3. Tag nej-hatten på:

Brinkmann skriver således:

Der er en enorm styrke og integritet i at sige ‘Det gider jeg ikke’. Kun programmerede robotter siger altid ja. Når nogen, for eksempel til en medarbejdsudviklingssamtale, vil have dig til ‘personlig udvikling’, så sig pænt nej tak. Sig, at du hellere vil have en kageordning. Øv dig i at sig nej til mindst fem ting hver dag.”

Det vil gøre dig mere rustet til at stå fast på og kæmpe for bestemte værdier, som har værdi i sig selv, og igen øge sandsynligheden for at leve med integritet. Ja-hatten skal ikke smides ud, men vi skal bare også have andre hatte på, såsom nej-hatten, tvivle-hatten og tøve-hatten. Og når du så vælger hvilken hat du vil have på, mener Brinkmann, at du skal konsultere din fornuft først.

4. Undertryk dine følelser:

Istedet for at reagere som et uregerligt barn, så vælg værdigheden. Undertryk dine følelser og konsulter din fornuft. Vi skal ikke dyrke følelseslivet uhæmmet, men bruge vores fornuft og lytte til hvad f.eks. følelsen af skam fortæller os. Brinkmann mener ikke at vi skal lytte til vores mavefornemmelse eller til den indre stemme. Læs lige hvorfor i bogen! Der venter dig et billigt grin. Især hvis du låner bogen på biblioteket.

5. Fyr din coach:

Som Brinkmann skriver, så vil din coach formentlig allerede have opgivet dig nu hvor du er hold op med at lytte til dig selv, har taget nej-hatten på og undertrykker dine følelser. Hvis ikke så fyr ham og få en ven istedet for. Som Brinkmann skriver, så vil en klassisk coach fastholde dig i en tilstand af “konstant aldrig afsluttet forbedring”, og det er både til at få stress og blive deprimeret over. Dyrt venskabet, der handler om at ville den anden det godt, og som du ikke kun er venner med fordi du selv får noget ud af det. Drop dit netværk og skab en vennekreds. Find en du kan brokke dig sammen med!

6. Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller biografi:

Brinkmann mener, at man igennem romanen kan lære at acceptere livsvilkår. De har modsat selvhjælpsbogen eller biografien ikke fokus på hvordan du selv når fra et punkt til et andet, eller vokser ud af modstand. Læs en roman om måneden. Ved herigennem at blive konfronteret med tilværelseshorisonter udenfor dig selv vil du blive bedre til at stå fast, siger Brinkmann. Læs om Sokrates, hvis du føler dig upopulær, Epikur hvis du mangler penge, Seneca hvis du er frustreret, Schopenhauer hvis du har fået knust dit hjerte eller Montaigne hvis du føler dig seksuelt utilstrækkelig. Brinkmann har andre gode foreslag til at lindre din lidelse på side 109-117.

7. Dvæl ved fortiden:

Som skrevet indledningsvist, så opponerer Brinkmann mod udviklingstvangen. Som led i det projekt og som sidste punkt i selvhjælpsguiden opfordrer Brinkmann til, at man dvæler ved fortiden. Som han skriver, så opfordres vi til at leve i nuet, men frækt spørger han hvem der egentlig evner det til fulde? Dyret! Mennesket derimod evner i kraft af sin rationalitet at tænke ud over nuet. Og bør gøre det. Dvæl ved fortiden, da vores “maniske fremtidsfokusering og den evige ide om fremskridtet er dybt skadelig.”. Dvæl ved tidligere erfaringer i relation til din egen livsførelse og til den kulturelle udvikling. Personligt vil det være en forudsætning for en stabil identitet og moral. Samfundsmæssigt er det afgørende i en tid med klimakatastrofer, krige og udbredt menneskelig mistrivsel. Dvæl ved fortiden med din tvivle-hat på, synes Brinkmann at sige.

Brinkmann efterlod mange ubesvarede spørgsmål i sin selvhjælpsguide. Og folk var virkelig vrede! Derfor skrev han sidenhen en bog, hvor han forsøger at besvare spørgsmålet om, hvad man så skal stå fast på. “Ståsteder” hedder den og kan igen anbefales af hele min indre stemme.

Det er længe siden at jeg har lavet en GIVEAWAY. Måske jeg skulle udlove denne bog. Har nemlig to. Er der stemning for det? Det bliver dog ikke gratis, kan jeg lige så godt være ærlig omkring allerede nu. Det koster delinger, likes og anbefalinger!

God søndag til jer og god læselyst.

 

2 thoughts on “STÅ FAST – BOGANBEFALING #2

Skriv et svar