DET HAVENDE MONSTER

Mig, det havende monster i mine velmagtsdage.
Efter jeg skrev oplægget om Erich Fromms bog “At have eller at være” kom jeg til at tænke på, hvornår jeg egentlig sidst har gjort noget som kunne siges at kendetegne den værende livsform. Noget der ikke har været forbundet med at erhverve mig, nyde (på den måde Fromm bruger begrebet) eller noget gjort for vindingsskyld. Noget der handler om at “forny sig, at udvikle sig, at være åben, at elske, at overskride det isolerede jeg’s grænser, at være interesseret,, at lytte, at give.”.
“Lytte og give.” Tak for kaffe. Det var lidt lettere, at komme i tanke om 10 ting jeg gjorde, som karakteriserer forbrugeren og den havende livsform. Som Fromm skriver “det evige spædbarn, der skriger efter flaske”. 

10 ting jeg gjorde, som karakteriserer forbrugeren og den havende livsform:

  1. Min kæreste og jeg lavede, eller det vil sige han lavede, budget forleden. Jeg har intet med vores økonomi at gøre. Før jeg mødte min kæreste betalte jeg bare alt det folk bad mig om at betale. Kunne aldrig drømme om, at tjekke efter! Nu bliver der ringet til folk, hvis min hus-revisor mener, at noget ikke helt stemmer. Jeg får røde knobber bare ved tanken om, at skulle bruge tid på den slags. Så det gør han. Og det gjorde han. Og fandt ud af at jeg kunne få 500 kroner til, at købe to par nye bukser. Har ingen pt. da mit sidste par revnede en dag jeg faldt ned ad min bagtrappe med en gulvskrube i hånden. Enhver husmoders mareridt. Prøvede først at være bæredygtig nede i røde kors, men alt lugtede af støv og der var kun læggede viscose bukser i størrelse 44. Videre til H og M. HER VAR DER FLOT TØJ! Hold da op, jeg har sovet i timen. Fandt både det ene og det andet. Omsorgssvigtede min søn, der blev sat på gulvet og passet af en fremmed garderobedame. En ordning der desværre kun stod på i 7 sekunder, da han stak i et vræl i det sekund jeg smøg mig ud af omklædningsrummet. Jeg fandt to skønne par bukser, med “High tec super shape effect”. Så mener man det seriøst. Var høj af forbrug, da jeg forlod Frederiksberg centret med bukserne på. Fik også en ammevenlig kjole med og en højtaljet nederdel, hårelastikker, blomster hjemtil, for skulle have gæster. Det greb om sig og jeg kom hjem til revisoren med en regning på 987 kroner. Så imorgen skal jeg derned igen og bytte kjolen og den højtaljede. Forbrugsfesten var fed, så længe den varede.
  2. Da jeg lavede denne blog og tænkte meget over hvilke billeder jeg skulle have på, og hvad jeg skulle skrive om mig selv. Hvad ville de andre tænke? Jeg tjekkede ind på alle de andre blogs jeg har kendskab til og kopierede i et væk, så jeg kunne fremstå lige så flotte som dem. Og sjove, som dem. Min bedste veninde synes det jeg havde skrevet var plat og ligegyldigt, og foreslog at jeg bare var mig selv. Nok det sidste jeg havde lyst til.
  3. Da vi havde overtaget vores lejlighed, og den skulle males og indrettes. Det var første gang jeg skulle ud og beslutte mig for hvordan mit hjem skulle se ud. Mine børns barndomshjem. Kender I pinterest? Jeg endte med at finde fire billeder og gav dem til håndværkerne og fik dem til at lave præcis det. Havde galoperende pres over nu, at skulle ud og vise hvem jeg var, igennem mit hjem. Kender du typen? Ville bare så gerne være en Flemming Møldrup ville kunne lide.
  4. Da jeg købte to flasker Lohr (rødvin) på tilbud og nød et glas, mens jeg gav min datter bad. Altså karbad, ikke brusebad. Og jeg var ikke med i karet. Ikke at det gør det mere korrekt. Bare mere praktisk og nemmere at nyde.
  5. Da jeg fik en forbrugsorgasme ved åbning af min nye Mac Book Air. Har faktisk lavet en video, hvor jeg pakker den op.Da jeg lavede en video, hvor jeg pakker min nye Mac op. Har hørt noget om at man kan tjene penge på sådan nogle videoer, fordi der er folk der ligefrem tænder på at se dyre ting blive pakket ud af deres emballage. Denne bizarre fetich kaldes ’Unboxing’ og beskrives som “et teknologisk stripteaseshow”. Regner med at pengene snart vælter ind. I skal nok få den at se.
  6. Da jeg, fremfor at vaske mit barn, prioriterede at tage make up på og skifte tøj to gange, så jeg kunne fremstå som en med styr på det nede i legestuen.
  7. Da jeg fortalte damen nede i Birthes smørrebrød (Birthes veninde Kirsten), at min mand er psykolog og jeg selv også er det, når jeg bare liiiiiige har fået skrevet mit speciale, og at jeg altså derfor vidste et eller andet. 1. Vi er ikke gift. Det lyder bare flot at sige “min mand”. 2. Jeg vidste intet. Men man har vel sine fornemmelser. Jeg følte åbenbart behov for at spille smart overfor en 70 årig smørrebrødsjomfru. Så kommer man for lidt ud.
  8. Da jeg åd 3/4 af min datters chokolade påskeæg, og løj for hende om at sådan ser påskeæg ud, når ræven har været der. Bilder hende ind at der bor end ond ræv på bagtrappen. Man har jo kun det sjov man selv laver, har jeg over en længere årrække måtte erkende.
  9. Da jeg lagde et billede op på min instagram-profil af, at jeg læste en bog, så folk ville tro at jeg var en der lige lå og læste en bog.
Hmmm…. Jeg er jo så mega ‘havende”. Eller “nederen”, som man sagde på min efterskole. Godt, at jeg har lavet en blog, hvor jeg kan forny mig selv, være åben og overskride mit egoistiske jeg’s grænser. Først skal jeg have en lur.

Skriv et svar