MIN BAGGRUND

Billedet er taget dagen efter aflevering af bachelorprojekt. Husker ikke om det var aflevering af det første på filosofistudiet, der handlede om ondskab. Eller det andet på psykologistudiet, der handlede om døden. Ansigtsudtrykket er dog sigende for begge temaer og begge skriveprocesser.
Jeg har fået en del henvendelser, der går på hvad min baggrund er. Da jeg så satte mig til at skulle besvare det ellers simple spørgsmål stak det helt af. Kom ud i rigtig lange og trælse fortællinger om, hvordan det har været at træde sine barnesko i Brønshøj, som enebarn, bedste ven med en usynlig ræv og barn af en enlig mor. Min kæreste kom mig heldigvis til undsætning, inden det blev alt for socialrealistisk med beskrivelser af teenageårene. TAK!

Hvad er min baggrund, med fokus på det der har, mere direkte relevans for det jeg skriver om her på bloggen?

 Jeg har valgt at kaldt mig en evidens – og intuitionsbaseret mommyblogger.

Evidensbaseret

“Evidens” har jeg lært om på universitetet, primært på psykologistudiet. Her lærte jeg en masse om menneskets psyke, om hvordan vi interagerer med hinanden og om hvordan vi bliver påvirket af vores omverden. Når jeg kalder mig evidensbaseret, så gør jeg det, fordi jeg her vil tale ud fra forskning, der fortæller os noget om verden. Primært det lille barns psykiske verden.

Intuitionsbaseret

Når jeg kalder mig selv for intuitionsbaseret, så gør jeg det fordi jeg mener at intuitionen er vigtig, når man, blandt andet, er mommy. Og den mening, tror jeg faktisk kan evidensbaseres! Jeg mener derudover at den moderlige intuitionen bør behandles med langt mere respekt og have langt mere anerkendelse, end vores samfundsstruktur lægger op til.
Min baggrund for at være intuitionsbaseret kan formentlig føres tilbage til mit liv som abe for omkring 4 millioner år siden. Og til min barndom i Brønshøj. Derudover har jeg en kæreste, som ofte holder ild i intuitionen ved, at spørger mig hvad den fortæller mig. Hvilket så ofte resulterer i at det er mig der skal bade og putte et træt barn eller to. Sidder lige pludselig her og overvejer om han bare appellerer til min moderlige intuition, for at få lov at spise i fred. Nej, det må jeg lige overveje det her!

Filosofistudiet

Udover at have læst psykologi, så har jeg også læst en bachelor i filosofi ved Københavns Universitet. Her lærte jeg, hvordan man får grå hår i en alder af 23 og hvordan man græder snot på fjerde døgn over “Væren og tid” af Heidegger. Og flækker en fortand i raseri over selv samme værk.
Og så lærte jeg, at være bevidst om at der er forskel på om man siger noget om virkeligheden, eller om man siger noget om den måde virkeligheden erkendes af mennesker. Denne lærdom vil, formentlig, også komme til at fylde her.

SOSU-uddannelsen

Udover at have beskæftiget mig med alt det her akademiske ekspertpladder, så er jeg også uddannet SOSU-hjælper, og har suppleret min SU med job som vikar i hjemmeplejer, plejehjem og på botilbud rundt omkring i landet (Københavns – og Aalborgområdet). Et job som har opøvet min evne til at multitaske. Jeg kan tørre tis op fra gulvet, smøre frokost, skifte ble, rede seng og lufte ud på under 7 minutter. Ikke altid lige nærværende, men ofte visiterer mine børn ikke mere tid til udførelsen af de opgaver. Ligesom i hjemmeplejen 😉
Min baggrund for at kalde mig mommy er, at jeg er mor til to børn. En dreng fra august 2016 og en pige fra december 2014. Simpelthen!
Der er også blevet spurgt ind til, hvordan vi har indrettet os herhjemme, for at slippe for “mistrivselsproblematikken”, som en læser kaldte det. Det vil jeg skrive om en anden gang.

Skriv et svar