BLIVER ONDT VÆRRE FOR VORES BØRN?

Vores børne – og socialminister, Mai Mercardo, har fat i den lange ende. Desværre er jeg bange for at hun har tænkt sig at klippe den af ved roden i samme håndsrækning. I mine øjne lugter det kommende dagtilbuds-udspil af renvaskede hænder og lappeløsninger, der kan gøre ondt værre. Nu vil jeg forklare, hvorfor jeg mener det.
FAMILIEOMRÅDET
Mai Mercardo kalder familien for “grundstammen i vores samfund” og selve “udgangspunktet”. Hun uddyber: “Det er i familien, vi fødes, bliver opdraget og dannet. Det er det udgangspunkt, jeg arbejder med, når jeg kigger ind i socialpolitikken.”. Hvis man sidder derude og synes det der med at finde en balance mellem arbejde og familieliv ikke er sådan ligetil, så kan man trøste sig med, at ministeren i hvert fald godt ved at I lider. Hun fastslår i et interview, at hun er fuldstændig klar over at den danske børnefamilie er presset og “udfordret af en heldagsskole, meget lange dage og af en øget institutionalisering”. Hvad hun mener med lange dage ved jeg ikke. De har vel altid været lige lange. Arbejdsdage måske.
Og hvad vil hun gøre? Hun taler, lidt luftigt, om:
mere hjælp til stressede børnefamilier.at vi skal passe på familien.at skilsmisseramte familier skal bekrige hinanden mindre.at der skal blive både færre og bedre skilsmisser. Staten må i ministerens øjne godt spille en forebyggende rolle.mere fleksible rammer, så forældre kan have deres børn hjemme eller hente dem senere fra institution.
Hvad vil hun ikke gøre?
Lave lovgivning der sikrer at børn kan blive hjemme fra institution, indtil de er helt raske (som vi ser i Sverige). Det mener hun bliver for dyrt.
Når jeg siger, at det her lugter af renvaskede hænder, så hentyder jeg blandt andet til, at ministeren siger at vi skal gøre alt for at børn får mere tid sammen med deres forældre, og i samme åndedrag, at virksomhederne kan sætte medarbejderne fri til at arbejde mere fleksibelt. Men hvad vil hun gøre? Min googlesøgning er ikke kommet nærmere et svar.
DAGINSTITUTIONSOMRÅDET
Ministeren giver ikke alene udtryk for at forstå vigtigheden af at gøre noget ved det pres, som præger livet hos de danske børnefamilier. Hun giver også udtryk for at forstå vigtigheden af at fokusere på de helt små børn, som der er bred politisk enighed om, er blevet fejet ind under gulvtæppet alt for længe. I overført betydning, trods alt. Ministeren siger: “Vi skal have mere fokus på børnene, når de er helt små – på deres trivsel og udvikling. På Christiansborg har der været en opfattelse af, at det først var i 6-års alderen, at det gode skoleliv begyndte, men det skal starte langt tidligere.”.
Man kunne jo komme med den tilføjelse, at det gode liv, i al almindelighed, bør starte før 6-årsalderen. Og derefter spørge hvad der bidrager til et godt liv for børn her og nu og på længere sigt. Generelt set lyder svaret, hvis man spørger udviklingspsykologien, at det gode barneliv afhænger af de tilknytningspersoner, der fylder i barnets hverdag. De bør være nærværende, sensitive, opmærksomme voksne, der er i stand til at rumme og indleve sig i barnets følelsesliv og verden. Børn skal være omgivet af voksne, som de kan stole på og er trygge ved. Som evner at støtte barnet i at regulere sit følelsesliv, og hjælpe barnet med at udvikle færdigheder til at løse konflikter, på en hensigtsmæssig måde.
Hvis man spørger nyere forskning om hvad der skal fokuseres på, hvis man skal tale om et højkvalitets-institutionsliv, lyder svaret:
  • Normering
  • Fysisk rum
  • Personalets
  • Uddannelse
  • Længden af daglig pasning udenfor hjemmet
Formand for BUPL, Henning Pedersen, siger sådan efter offentliggørelsen af rapporten: “Nu er det helt tydeligt, hvad der skaber høj kvalitet og giver børnene bedre muligheder i livet,” og fremhæver de fire punkter ovenfor. Han tilføjer: “Vi ved det, men det gør politikerne også, så de handler mod bedre vidende, når de ikke anerkender, at gode normeringer har betydning, og når de igen og igen sparer på vuggestuer og børnehaver.”.
Forskning viser, at der er disse kort- og langsigtede fordele ved at sikre børn et højkvalitets-institutionsliv:
  • Børnene klarer sig bedre i livet Børnenes intelligens, nysgerrighed og motivation øges, og de udvikler et mere positivt syn på sig selv
  • Ved skolestart har børnene en større tiltro til deres evner til at lære nytFlere får en erhvervsmæssig uddannelse
  • Flere er i arbejde
  • Flere holder sig ude af kriminalitet
  • Færre er på overførselsindkomster
  • Modvirker negativ social arv, idet den positive spiral med uddannelse, job og at undgå en kriminel løbebane påvirker efterfølgende generationers chance for at klare sig lige så godt eller bedre
Hvordan forholder ministeren sig så til det her? Hvad kan vi forvente af det kommende dagtilbuds-udspil?
Hun mener ikke, at der er entydige beviser på, at børnene trives bedre i en daginstitution med mange pædagoger end i en, hvor der er meget uuddannet personale. Som skrevet ovenover, så er hendes kommentar til muligheden for at sikre at forældre kan have deres børn hjemme indtil de er helt raske, at det lyder dyrt. Punktum. Minimumsnormeringer. Nej, det bliver der intet af. Det er for dyrt. Ministeren vil indføre sprogtests på vuggestueniveau. Mere efteruddannelse til pædagogerne. Mere forældresamarbejde. Krav til opdatering af de pædagogiske læreplaner.
Når jeg kalder det her udspil for en lappeløsning, der kan gøre ondt værre, så gør jeg det fordi jeg ikke mener at man under forhold med så horrible normeringer, som vi ser i danske daginstitutioner idag, bør stille krav til pædagoger om at lave sprogtests på børnegrupper, om mere efteruddannelse, mere forældresamarbejde eller krav til opdatering af læreplaner. I forvejen er det stærkt tvivlsomt, at barnets grundlæggende følelsesmæssige behov kan tilgodeses under de nuværende forhold. At begynde at stille krav til mere administrativt arbejde, uden at tilføre mere veluddannet personale vil uundgåeligt medføre mindre voksen-barn kontakt. Hvilket, som skrevet ovenfor, er essentielt, for barnets trivsel. Hvis man vil lytte til udviklingspsykologien. Og til pædagogerne.
En pædagog svarer således på udmeldingen om flere sprogtests: “Konsekvensen er, at vi skal teste alle børn frem for kun dem, der har vanskeligheder. Det er spild af tid. Der er jo altså fagligt kvalificeret personale ude i daginstitutionerne i form af pædagoger, der sagtens kan vurdere, hvilke børn der har en risiko for at være bagud sprogligt, og så nøjes med at sprogvurdere dem”. Og hun tilføjer: “(…) nogle børn fanges ikke, fordi vi har for dårlige ressourcer”.
Hun vil hellere tale om “ det rigtige antal kvalificerede medarbejdere derude” til at fange de børn der er sprogligt bagud, fremfor at indføre obligatoriske sprogtests og flere skemaer der skal udfyldes af pædagogerne.
Vi tager et citat mere:
“De børn (der er bagud sprogligt) har i mindst lige så høj grad brug for hjælp til at udvikle sociale kompetencer og ekstra nærhed og hjælp til at løse konflikter med andre børn. Det her er komplekst, og det er problematisk, hvis en sprogforsker får det til at handle om sprog alene. Hvis ikke barnet er i kontakt med sig selv, er barnet ikke klar til at modtage læring, når det starter i skolen«.
Når normeringerne er kommet på plads, så skal vi med det samme til at tale om at forbedre den faglige kvalitet, forældresamarbejdet og evt. tests til forebyggelse af mistrivsel. Før er der ikke tale om andet en lappeløsninger på en børnepolitik, der er invaliderende for dem den handler om. Børnene.
Kilder:
  • Fra bøgerne “Fra neuroser til relationsforstyrrelser. Psykoanalytiske udviklingsteorier og klassifikationer af psykopatologi.” af K. V. Mortensen og  “Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling.” af Fonagy, P., Gergely, G., Jurist, E. L. & Target, M.
  • https://www.b.dk/nationalt/ny-boerne-og-socialminister-familien-er-en-af-de-vigtigste-institutioner-vi-har-o
  • http://politiken.dk/indland/samfund/art5791302/Derfor-falder-børn-ned-mellem-stolene
  • https://www.information.dk/indland/2017/04/nyt-udspil-loefte-mindste-boerns-laering-flere-paedagoger?utm_source=Dagens%20vigtigste%20nyheder&utm_campaign=ef9a4a94c6-EMAIL_CAMPAIGN_2017_04_03&utm_medium=email&utm_term=0_2ccbb7fa83-ef9a4a94c6-412644777&mc_cid=ef9a4a94c6&mc_eid=8e34ff6785
  • Rapporten ’Daginstitutionens betydning for børns udvikling’ af Mogens Christoffersen, Anna-Katharina Højen-Sørensen og Laura Laugesen. Læs hele rapporten på sfi.dk
  • http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/0626B149D65D711FC1257D65003C7B8E?opendocument

Skriv et svar