AT HAVE ELLER AT VÆRE

Jeg har længe haft en stor bunke bøger liggende, som jeg gerne har villet igang med. Bunken har vokset sig større og større, uden at jeg har haft overskud til så meget som at tørre støvet af dem. Den seneste tid har dog bragt en del overskud med sig, som har gjort, at jeg er kommet igang med at læse.
Da jeg havde læst bogen “At have eller at være” af psykologen Erich Fromm til ende, og var blevet skældt ud, så oprettede jeg domænet her.

Derfor synes jeg at bogen fortjener sit helt eget indlæg. Jeg skrev dette kort efter at have læst bogen til ende:

Nu har jeg lige læst “At have og at være” af psykologen Erich Fromm til ende og hold nu kæft…. Jeg mener jo det, han mener! Den følelse kender de fleste nok, når kloge mennesker siger noget, man selv havde tænkt. Sådan lidt tænkt, i hvert fald. Eller i hvert fald synes er SÅ rigtigt. Og flot sagt. Lige mine ord, tænker man. Selvom det jo egentlig ikke var ens egne ord. Men man er i hvert fald totalt enig i det hele. Det var præcis sådan jeg havde det, da jeg læste den bog. Den bog havde, hvis den var på Facebook, fået et stort “VILD MED” like-tryk fra mig.
Derfor følger her en beskrivelse af hvad Fromm siger, hvis man spørger mig.
Erich Fromm beskriver i sin bog, hvordan industrisamfundet er, så at sige, krøbet ind under huden på mennesket, og har ændret den måde vi er. Både hvordan vi er overfor os selv, men også den måde vi opfatter og behandler hinanden. Han beskriver to måder at leve på: Man kan leve et liv, hvor det handler om at have. Eller man kan leve et liv, hvor det handler om at være.

At leve for at have (Den havende livsform):

At leve for at have/eje/erhverve sig udspringer af industrisamfundet. Her kan alt måles og vejes og stilles op mod hinanden. Og alt kan skiftes ud til noget af det sidste nye. Et menneske i denne livsform bruger sit liv på at erhverve sig ting og sager, og på at måle og veje sig selv og andre. Op imod sig selv og andre. Bytter det gamle ud med noget nyt. Stort set alt hvad han/hun foretager sig, har den funktion, at der skabes noget med målbar værdi. Det indbefatter ikke kun materielle ting. Den havende karaktertype bruger penge og tid på, at erhverve sig og opretholde et image, et billede udadtil, der viser andre, hvor meget man “er værd”. Hvad man er værd, kommer til udtryk ved alt det man har. Mennesket med den havende livsform bruger desuden sin fritid på at nyde, fremfor at glædes. Med nydning, menes der opfyldelse af begær. Det moderne (havende) mennesker efterstræber, udover nye ting, at få opfyldt sit behov for at nyde. Nydelsen er forbundet med ophidselse, men ophidselsen er ikke vedvarende. Der skal derimod konstant nye tiltag til for, at nydelsen kan blive ved med at blive fremkaldt. Når klimaks af nydelse er opnået, slår følelsen om i tomhed, tristhed og rastløshed. Det havende mennesker går så videre ud i livet i søgen efter noget, der kan dække over det her indre tomrum.

At leve for at være (Den værende livsform):

Som Fromm skriver, så er den havende livsform lettest at beskrive, fordi den er mest genkendelig, når vi ser på den moderne verden. Den værende livsform er langt mere vanskelig at sætte ord på! Fromm beskriver forudsætningerne for at kunne “være” ud fra det, at være uafhængig, fri og kritisk tænkende. Og tilføjer at den værende karaktertype er kendetegnende for det aktive menneske. Med aktivitet, mener Fromm ikke det at have travlt. Øv, tænkte jeg lige, da jeg læste det. Har nemlig både nået at hænge tøj op i dag, sat tøj til salg på reshopper, vasket hår og fjernet en død rotte fra mit fortov. Og klokken er ikke 11 endnu. Rotten er en historie for sig. Men min travlhed tæller altså ikke for Fromm. Aktivitet handler om at “forny sig, at udvikle sig, at være åben, at elske, at overskride det isolerede jeg’s grænser, at være interesseret, at lytte, at give.”. Der kunne jeg så ikke slå kryds på “To do” listen. Eller jo! Måske et enkelt. Fromm mener, at den dårligdom han ser i samfundet i form af depressioner, angst, psykisk sygdom og mistrivsel, kan forklares ud fra den havende livsform. Og at de faretruende klimaforandringer, som havde vist deres grimme overophedede ansigt tilbage i 1982, hvor Fromm skrev bogen, kan forklares ud fra den havende livsform. Ud fra mennesket evindelige stræben efter at erhverve sig nyt og måle veje og vurdere sig selv i forhold til en bedre udgave af sig selv og andre. Fromm kalder til oprør mod denne livsform.

I ren Femina-stil fortæller Fromm os hvad det kræves for at der kan ske en karakterændring hos en befolkning (fra havende til værende):

  1. Vi er i nød, og vi er selv klar over det.
  2. Vi er klar over årsagen til vores nødsituation
  3. Vi erkender, at vi kan komme ud af denne nødsituation.
  4. Vi accepterer, at vi for at komme ud af nødsituationen må følge visse normer og ændre vores nuværende livsstil.
Her får læseren altså ikke en guidet firetrinsraket til at blive strandklar, i damebladsstil, men derimod en vej mod klodens forlængede levetid og mindre mistrivsel hos os mennesker. Kedeligt, vil nogen måske mene, og ja. I moderne forstand bund kedeligt. Ingen tur til Alicante (for slet ikke at tale om Thailand), ingen flad mave, ingen nye vinterstøvler, ingen ny læbestift, ingen velour puf, intet nyt badeværelse, ingenting!

Eller hvad? 

Igår faldt jeg over to billeder på Instagram, som viser noget om, at være. Det ene billede er et billede af en dobbelt regnbue, postet af Maj My, der skrev at hun ikke havde en hel masse poetisk at sig om, hvad den regnbue betyder for hende og hendes børn, men at den bare var fantastisk fordi den er. Det andet billede jeg faldt over er et billede af overklippede dadler, hvortil Majken, der står bag Familiefilosofi, beskriver fornemmelsen og oplevelsen af at klippe tørre dadler over til sin morgenmad.
“At være” kan ikke beskrives, siger Fromm. Hvis man prøver, så bliver oplevelsen af at være til døde ord: “Inden for den havende livsform hersker det døde ord, i den værende livsform hersker den levende, ubeskrivelige oplevelse”.
Tak til Maj My og Majken for at sige noget, der er svært at sige noget om.
Nu ligger jeg så her og tænker på, hvornår jeg sidst bare har “været”? Og hvad det egentlig betyder. Hvad tror du? Hvornår har du?
Jeg har opgivet at få sat et kommentar-felt ind, så du kan sådan set ikke svare på det her. Men du kan gå på instagram, kommer jeg lige i tanke om. Skal have noget hjælp til det tekniske på bloggen her. Er meget udfordret!

2 thoughts on “AT HAVE ELLER AT VÆRE

Skriv et svar